MC sport

Formel 1 dropper pigerne - følger MotoGP trop?

  • paddock-girls_gp_9653.gallery_full_top_fullscreen.jpg
  • paddock-girlsg4s_8762.gallery_full_top_fullscreen.jpg
  • paddock-girlslg5_3803.gallery_full_top_fullscreen.jpg
  • paddock-girlsdsc06961.gallery_full_top_fullscreen.jpg
  • paddock-girls_gp_9666.gallery_full_top_fullscreen.jpg
  • paddock-girls_gp_0846.gallery_full_top_fullscreen.jpg
  • paddock-girlsg4s_4903.gallery_full_top_fullscreen.jpg
  • paddock-girls_gp_0502.gallery_full_top_fullscreen.jpg

I mere end et halvt århundrede har de såkaldte "grid girls" været del af Formel 1, men fra i år er det slut - så vil det brede sig til motorsport generelt?

"Vi mener ikke, at anvendelsen af grid girls er hverken passende eller relevant for Formel 1 og dets fans, og det resonerer ikke med det moderne samfunds normer".

Således lyder det i en pressemeddelelse fra Liberty Media, de nye amerikanske ejere af Formel 1, og med det er en 50-årig tradition for smukke piger på racerbanen slut. Det kommer i kølvandet på det øgede fokus på udnyttelse og nedværdigende behandling af kvinder, der har været resultat af den verdensomspændende #MeToo kampagne, der har afsløret omfattende krænkelse af kvinder i filmindustrien.

Formel 1 er den største motorsportsgren i verden, så der kan nok ikke være tvivl om, at de store motorcykelserier som World Superbike og MotoGP overvejer deres brug af henholdsvis "grid girls" og "paddock girls", som det kaldes i MotoGP.

De seneste år har det været oppe at vende flere gange, og så sent som i maj sidste år, forsøgte spanske politikere at forbyde de letpåklædte kvinder til det catalanske MotoGP Grand Prix i Barcelona. Alternative forslag har lydt på, at der skal indføres en dresscode for at forhindre for udfordrende kostumer, samt at modellerne skal udgøres af et lige stort antal mænd og kvinder.

Nogle hold er allerede stoppet med at bruge grid girls, sidste år meldte Pull&Bear Aspar Ducati-holdet således ud, at de fandt traditionen sexistisk, og at det ikke passede til deres image anno 2017. Bevægelsen er altså også i gang i motorcykel-regi, og det kan være et spørgsmål om tid, før praksissen ligledes forbydes i de tohjulede race-serier.

De seneste dage har flere tidligere og nuværende grid girls på Facebook og Twitter dog kritiseret forbuddet mod grid girls i Formel 1, under begrundelsen at det gør modellerne arbejdsløse og berøver dem retten til selv at vælge. De fleste lader dog til at mene, at det er et skridt i den rigtige retning, og i andre sportsgrene som boxing og cykling raser debatten også, mens dart allerede er stoppet med praksissen.

Hvad mener I; er det en sexistisk og nedgørende fremstilling af kvinder, eller en bevaringsværdig tradition der blot er blevet blæst ud af proportioner i den offentlige debat?

Hop ind på vores Facebook-side og deltag i debatten!

Har du glemt din adgangskode?

Indtast dit 7-cifrede medlemsnummer nedenfor og tryk ”Nulstil adgangskode”, så modtager du snarest en e-mail med en midlertidig adgangskode.

Hvis der ikke er tilknyttet en e-mailadresse til dit medlemskab – eller hvis du har glemt dit medlemsnummer – bedes du kontakte os på info@mctc.dk eller telefon 86 11 62 00, hvor vi sidder klar til at hjælpe dig.

Ændre din adgangskode

Hov, der skete en fejl!
Det kan skyldes, at du har indtastet din nuværende adgangskode forkert.
Prøv eventuelt igen eller kontakt MCTC.