Fra Tracer 700 til Tracer 700 GT

  • 1-2019-Yamaha-MT07TRGT-EU-Phantom_Blue-Action-002-03.jpg
  • 1-2019_yam_mt07trgt_eu_mdnm6_stu_001_03-62130.jpg
  • 1-2019_yam_mt07trgt_eu_mdnm6_stu_002_03-62131.jpg

Yamahas sportstourer i mellemklassen, Tracer 700, kommer nu i en ny udgave med tilnavnet GT.

Yamaha har præsenteret en ny udgave af sportstoureren Tracer 700, som har fået tilnavnet GT. Den nye model bygger fortsat på den populære Yamaha MT-07, som de seneste fire år har været den bedst sælgende motorcykel i Danmark.

Ifølge Yamaha er den nye Tracer 700 GT blevet mere touring-komfortabel og byder på et nyt ergonomisk sæde, 20-liters hårde sidetasker og en højere vindskærm, der er justerbar. Motoren er stadig den samme som hidtil – Yamahas velkendte række-toer på 689 kubik med 75 hestekræfter.

Yamaha Tracer 700 GT fås i farverne Phantom Blue, Tech Black og Nimbus Grey, hvor sidstnævnte også omfatter en rød sekundær farve.

Den nye Tracer fås også i en neddroslet udgave til A2-kørekort. Prisen på Tracer 700 GT er endnu ikke offentliggjort, men til sammenligning koster den ”gamle” Tracer 700 (2018-modellen) 101.980 kroner.

 

Glemt kodeord?

Indtast dit medlemsnummer og tryk reset. Hvis du ikke har en e-mail adresse tilknyttet dit abonnement skal du ringe til MCTC på 86 11 62 00

Ændre dit kodeord

Hov, der skete en fejl!
Det kan skyldes, at du har indtastet dit nuværende kodeord forkert.
Prøv eventuelt igen eller kontakt MCTC.