MC sport

Frygtløs kvinde skifter spor

Lotte Hoffmann Uhre er kendt i motorsportsmiljøet som en frygtløs Road Racing-kører med mange mesterskaber og podieplaceringer på CV’et – men nu skifter den 27-årige fartgale kvinde spor. Fra denne sæson har hun nemlig skiftet styr ud med rat, og deltager som eneste kvinde i Danmark i Legends Car serien.

Lillefingeren på højre hånd er blot en stump. Den blev slidt af i et styrt, da den blev fanget mellem motorcyklen og vejbanen. Hvad man umiddelbart ikke kan se er, at hun også har adskillige brud på ryg og skuldre på ”samvittigheden”. At køre Road Racing er med andre ord ikke for sarte sjæle.

Men sart kan man heller ikke kalde Lotte Uhre, der siden hun debuterede som motocross kører som blot fem årig - med en slidt kliche – har haft benzin i blodet.

Hun har adskillige klubmesterskaber i bagagen, og kan også smykke sig med titlen som både Dansk og Nordisk mester i Mini Road Racing, ligesom hun har været på podiet flere gange i både Supersport 600 serien og i Superbike. Og fik vi nævnt, at hun også har været Årets Road Racing navn?

Men nu er det slut med to hjul. Fra denne sæson er det Legend Car det gælder. Men hvorfor dette skift ?

Lotte er stadig sponsoreret af Schuberth, der også har leveret hendes 35.000 kroners kulfiberhjelm.

”Det er jo ingen hemmelighed, at jeg har haft mange skader. Og jeg er indrettet sådan, at det er pokal eller hospital. Med andre ord – jeg vil vinde, og at blive nummer to er jo bare et udtryk for, at man er den første taber”, siger Lotte tørt. Og netop vindergenet har kostet hende en del skrammer. Men det er nu ikke eneste grund til, at hun nu skifter sport.

”Road racing er ikke stort herhjemme. Det betyder også, at det er svært at skaffe sponsorer. Det er noget anderledes med Legend Car som både er en billigere sport at være i – og hvor der er væsentlig mere eksponering. Blandt andet sendes sæsonens ni løb live på både EuroSport, TV2 Sport og You Tube. Det betyder, at der også er langt bedre muligheder for at tiltrække sponsorer” siger Lotte.

En af de sponsorer Lotte har, er Schuberth Danmark, der har leveret vel nok feltets flotteste hjelm til hende. En kulfiberhjelm til mere end 35.000 kr. En hjelm af en sådan konstruktion, så den faktisk også opfylder kravene til en Formel 1 hjelm.

Product Manager hos Schuberth Danmark siger Claus Behn om sponsoratet.

”Jeg har kørt mod Lotte i Road Racing, og hun er hurtig og frygtløs. Det er jeg sikker på, at hun kan omsætte i Legend Car, og vi er stolte af at få lov til at levere feltets flotteste styrthjelm til Lotte. Jeg er sikker på at hun kommer til at gøre en særdeles god figur i den kommende sæson”.

Den betragtning deler Lotte helt – for ambitionerne er ikke blevet mindre af at skifte motorcykel ud med bil.

”Jeg vil på podiet, og det er jeg overbevist om, at jeg kommer. Det er klart, at det er en anden oplevelse at køre bil, og at man skal vænne sig til det. Men man er ikke så udsat i en bil som på en motorcykel og det gør, at man tør risikerer endnu mere – og mod det har jeg masser af” siger Lotte smilende. Hun får lejlighed til at teste modet og evnerne af ved første løb på Jyllands Ringen den 18.-19. april.

Har du glemt din adgangskode?

Indtast dit 7-cifrede medlemsnummer nedenfor og tryk ”Nulstil adgangskode”, så modtager du snarest en e-mail med en midlertidig adgangskode.

Hvis der ikke er tilknyttet en e-mailadresse til dit medlemskab – eller hvis du har glemt dit medlemsnummer – bedes du kontakte os på info@mctc.dk eller telefon 86 11 62 00, hvor vi sidder klar til at hjælpe dig.

Ændre din adgangskode

Hov, der skete en fejl!
Det kan skyldes, at du har indtastet din nuværende adgangskode forkert.
Prøv eventuelt igen eller kontakt MCTC.