MC nyheder

Gennemført surfer-CB fra Deus

  • Harry_Mark-Deus-Verza194.jpg
  • angleboard.jpg
  • DU7U6127.jpg
  • DU7U6153.jpg
  • DU7U6172-copy.jpg
  • DU7U6206.jpg
  • rightboard.jpg
  • Harry_Mark-Deus-Verza219.jpg
  • Harry_Mark-Deus-Verza189.jpg

Honda bad gutterne fra Deus Customs ombygge den nye CB 150 Verza, så den blev den perfekte følgesvend til surferlivet på Bali - de gik hele vejen.

Deus Customs er et verdensomspændende motorcykelfirma, der specialiserer sig i ombygning og salg af custommotorcykler og tilbehør. Deus udspringer dog fra Australien, så surferlivet ligger dem ikke fjernt, og da Hondas indonesiske afdeling henvendte sig med et specialprojekt, var de klar. Donorcyklen skulle være den nye Honda CB 150 Verza, og det eneste krav var, at tanken skulle forblive original - det brød de.

Sådan så motorcyklen, en CB 150 Verza, ud, inden projektet startede. Modellen er meget udbredt i Sydøstasien - ikke så meget herhjemme.

Visionen var at lave en motorcykel, der ville indfange essensen af livet på Bali: En rå lille sag der ikke er bange for ujævne veje, som kan læsses med gods og fræse rundt i byen, men som også kan cruise langs stranden, når der skal surfes i weekenderne. Uden dog selv at have oplevet hverdagen på Bali vil vi vurdere, at de har ramt visionen meget godt.

Da visionen var klar, kunne ombygningen begynde.

Den lille 1-cylindrede motor er nærmest det eneste, der er tilbage af originalen - og selv den har fået monteret ny udstødning. Rammen er ændret, der er ny affjedring foran, nye hjul og skærme - sidstnævnte hjemmelavet i aluminium, ligesom fodhvilerne og panelerne på siden. Derudover er styret, lygterne og alle kontakter ændret, der er bygget et surfboard stativ til venstre side af cyklen - og så er der benzintanken, som ikke måtte ændres. Den er forkortet, banket til en ny form og placeret et nyt sted på stellet - men den er i bund og grund den originale, siger Deus selv...

Hvis I vil se lidt mere til Deus Ex Machina's fede surferkværn, finder I en video omkring den nedenfor. Men den kommer med en advarsel: Man kan risikere at få farlig meget lyst til at flytte til Bali og lære at surfe!

Har du glemt din adgangskode?

Indtast dit 7-cifrede medlemsnummer nedenfor og tryk ”Nulstil adgangskode”, så modtager du snarest en e-mail med en midlertidig adgangskode.

Hvis der ikke er tilknyttet en e-mailadresse til dit medlemskab – eller hvis du har glemt dit medlemsnummer – bedes du kontakte os på info@mctc.dk eller telefon 86 11 62 00, hvor vi sidder klar til at hjælpe dig.

Ændre din adgangskode

Hov, der skete en fejl!
Det kan skyldes, at du har indtastet din nuværende adgangskode forkert.
Prøv eventuelt igen eller kontakt MCTC.