MC nyheder

Gentleman's Ride afvikles i nyt format

Coronavirus til trods, vil der stadig køre velklædte motorcyklister på klassiske maskiner gennem verdens byer den 27. september 2020 – men i år bliver det ikke i samlet flok.

Den sidste weekend i september har de seneste år været ensbetydende med fællestur i det stiveste puds for titusindvis af veteran- og retromotorcykelejere verden over. Sidste år var der 115.000 officielt registrerede deltagere til velgørenhedsarrangementet The Distinguished Gentleman's Ride fordelt over 678 byer i 106 lande, og de 815 deltagere i Danmark alene indsamlede 700.000 kroner til fordel for mænds mentale helbred og bekæmpelsen af prostatakræft.

Den gode sag er ikke aflyst
Selvom de fleste større arrangementer i år aflyses på grund af pandemien, holder prostatakræft og mentale problemer ikke coronafri, og derfor har arrangørerne valgt at afvikle DGR 2020 på en ny måde i stedet for at aflyse helt. I stedet for de store fællesoptog opfordres motorcyklister således til selv at køre en tur gennem deres by i deres fineste tøj alene eller med bagsædepassager.

De seneste år har The Distinguished Gentleman's Ride trukket hundredevis af motorcyklister til i København og Aarhus.

Selvom trafikken i byerne ikke bliver standset af store optog som sædvanlig, vil gadebilledet således stadig være domineret af flotte motorcykler og ditto motorcyklister, der trækker opmærksomhed på mænds helbred. Selve processen er også den samme, man registrerer sig på DGR's hjemmeside, samler penge ind til de gode formål, kører en tur gennem sin by den 27. september og er så med i konkurrencen om at vinde præmier, der tæller alt fra styrthjelme til en Triumph Bonneville T120.

Gælder alle byer
Fordelen ved at der ikke arrangeres fællesoptog med fastlagt rute i år er, at alle kan deltage i deres egen by på de veje, de ønsker. Og hvis der nu er regnvejr den 27. september (som der plejer at være...), siger arrangørerne, at der ikke er noget i vejen for at køre sin tur dagen inden i stedet eller udskyde den til solen skinner igen.

Hop ind på deres hjemmeside og læs mere, hvis du er interesseret i at køre motorcykel for et godt formål!

Har du glemt din adgangskode?

Indtast dit 7-cifrede medlemsnummer nedenfor og tryk ”Nulstil adgangskode”, så modtager du snarest en e-mail med en midlertidig adgangskode.

Hvis der ikke er tilknyttet en e-mailadresse til dit medlemskab – eller hvis du har glemt dit medlemsnummer – bedes du kontakte os på info@mctc.dk eller telefon 86 11 62 00, hvor vi sidder klar til at hjælpe dig.

Ændre din adgangskode

Hov, der skete en fejl!
Det kan skyldes, at du har indtastet din nuværende adgangskode forkert.
Prøv eventuelt igen eller kontakt MCTC.