MC underholdning

Gode nytårsønsker og god mc-film

MCTC sender gode nytårsønsker til alle motorcyklister og kommer med et bud på en god mc-dokumentarfilm dagen derpå.

MC Touring Club håber, at alle er kommet godt og sikkert ind i det nye år – og at 2019 bliver et skønt motorcykel-år!

Vi ved dog godt, at nytårsdag for mange er lig med tunge hoveder, tømmermænd og trang til chips. Men frygt ej. Vi har lagt en plan for dig, der måske har fået lige rigeligt inden for vesten.

Læn dig tilbage i sofaen, smæk benene op og klik på linket til denne danske mc-dokumentar fra 1971. Dokumentaren hedder ”Vilde engle – en minoritet i Danmark”, varer beskedne 32 minutter og giver et indblik i det, der er blevet kaldt Danmarks første ”rockerbande”.

Hvis du stadig kan holde øjne og ører åbne og vil se mere til ”De vilde engle”, har DR desuden fire afsnit om ”Om fordomme” fra 1969 liggende på tjenesten Bonanza, hvor ”rockerne” også er med.

Godt nytår!

Har du glemt din adgangskode?

Indtast dit 7-cifrede medlemsnummer nedenfor og tryk ”Nulstil adgangskode”, så modtager du snarest en e-mail med en midlertidig adgangskode.

Hvis der ikke er tilknyttet en e-mailadresse til dit medlemskab – eller hvis du har glemt dit medlemsnummer – bedes du kontakte os på info@mctc.dk eller telefon 86 11 62 00, hvor vi sidder klar til at hjælpe dig.

Ændre din adgangskode

Hov, der skete en fejl!
Det kan skyldes, at du har indtastet din nuværende adgangskode forkert.
Prøv eventuelt igen eller kontakt MCTC.