MC nyheder

Helt ny miniracer fra Yamaha

  • 2019_YAM_YZF-R125_EU_DPBMC_STA_008-61819.jpg
  • 2019_YAM_YZF-R125_EU_DPBMC_STA_005-61816.jpg
  • 2019_YAM_YZF-R125_EU_DPBMC_STA_001-61812.jpg
  • 2019_YAM_YZF-R125_EU_DPBMC_STA_002-61813.jpg
  • 2019_YAM_YZF-R125_EU_DPBMC_STU_001_03-62332.jpg
  • 2019_YAM_YZF-R125_EU_DPBMC_STU_005_03-62334.jpg
  • 2019_YAM_YZF-R125_EU_BWCM_STU_001_03-62322.jpg
  • 2019_YAM_YZF-R125_EU_BWCM_STU_005_03-62324.jpg
  • 2019_YAM_YZF-R125_EU_MDNM6_STU_001_03-62335.jpg
  • 2019_YAM_YZF-R125_EU_MDNM6_STU_005_03-62337.jpg

Én af de mest underholdende 125'ere på markedet, Yamaha YZF-R125, er netop blevet præsenteret i en helt nyudviklet udgave.

For få uger siden bragte vi nyheden om de nye A1-maskiner Ninja125 og Z125 fra Kawasaki, og nu er ærkerivalen fra Yamaha klar til at tage kampen op med den helt nye YZF-R125. Modsat Kawasaki'erne er den lille Yamaha en gammel kending, og den gamle udgave af YZF-R125 var en seriøst underholdende motorcykel for sin størrelse. Så er den nye også det?

På papiret ser det i hvert fald ikke helt dumt ud, for selvom den 1-cylindrede motor grundet kørekortregler fortsat yder 15 hk, er den komplet redesignet med variabel kontrol af de fire ventiler, nyudviklet benzinindsprøjtning med bredere gasspjældhus samt et forbedret kølesystem. 

YZF-R125 er den mindste model i Yamahas racerfamilie, der går helt op til den 200-hestes R1.

Det betyder, at R125 skulle have bedre acceleration i bund- og mellemområdet samt større ydeevne i toppen af omdrejningsspektret. Samtidig burde den lille YZF være mere brændstoføkonomisk, hvilket også hjælpes på vej af et nyt topstykke og reduceret størrelse på forbrændingskammeret.

Nyt Deltabox-stel, svingarm i aluminium og et bredere 140/70-17 baghjul lover også køreegenskaber, der kan være med på de snoede veje, og ergonomiske forbedringer giver forhåbentlig en kørestilling, som selv høje, danske chauffører kan være tilfredse med.

Endelig er der det nye design med LED-lygter, ny 11-liters tank og MotoGP-inspireret LCD-instrumentering, der udgør et klart løft over forgængeren. Den seneste generation af YZF-R125 kommer til Danmark i starten af 2019 i blå, sort eller hvid, og vi ser frem til at prøve både den og teste, om den gamle kending fra Yamaha kan slå klassens nye dreng fra Kawasaki.

Har du glemt din adgangskode?

Indtast dit 7-cifrede medlemsnummer nedenfor og tryk ”Nulstil adgangskode”, så modtager du snarest en e-mail med en midlertidig adgangskode.

Hvis der ikke er tilknyttet en e-mailadresse til dit medlemskab – eller hvis du har glemt dit medlemsnummer – bedes du kontakte os på info@mctc.dk eller telefon 86 11 62 00, hvor vi sidder klar til at hjælpe dig.

Ændre din adgangskode

Hov, der skete en fejl!
Det kan skyldes, at du har indtastet din nuværende adgangskode forkert.
Prøv eventuelt igen eller kontakt MCTC.