MC nyheder

Her er 2017's mest solgte mc

  • 2018_YAM_MT07_EU_MNM3DSJ_STA_005-55847.jpg
  • 2018_YAM_MT07_EU_MNM3DSJ_DET_003-55830.jpg

Opgørelsen over sidste års danske motorcykelsalg er klar, og Yamaha formår endnu en gang at holde fast i førertrøjen.

Motorcykelbranchen herhjemme havde et godt år igen i 2017 med 2.879 nye indregestrerede motorcykler. Alligevel blev det til en tilbagegang på 6,7% i forhold til rekordåret 2016, hvor der blev indregistreret 3.087 nye motorcykler. Det viser tal fra Motorcykel Forhandler Foreningen, der netop er udgivet.

På trods af det har de store mærker herhjemme i langt overvejende grad haft sammenligneligt eller endda forbedret salg i forhold til sidste år, mens det især er de kinesiske motorcykler med mindre slagvolumen, der er gået tilbage.

Der er således indregistreret 615 nye Yamaha'er sidste år (mod 618 i 2016), og den über-populære MT-07 står alene for 196 enheder. Den er dermed Danmarks mest solgte motorcykel for fjerde år i træk, og endda med en stor margin til de efterfølgende pladser, der optages af VGA Formula 125cc (84 solgte enheder), Yamahas egen MT-09 (70 solgte enheder) og Suzuki GSX 1250 (68 solgte enheder).

Der er rigtig mange andre spændende tendenser fra motorcykelsalget 2017, og det kan du læse meget mere om i Touring Nyt nummer 1/2018, der udkommer 2. februar.

Har du glemt din adgangskode?

Indtast dit 7-cifrede medlemsnummer nedenfor og tryk ”Nulstil adgangskode”, så modtager du snarest en e-mail med en midlertidig adgangskode.

Hvis der ikke er tilknyttet en e-mailadresse til dit medlemskab – eller hvis du har glemt dit medlemsnummer – bedes du kontakte os på info@mctc.dk eller telefon 86 11 62 00, hvor vi sidder klar til at hjælpe dig.

Ændre din adgangskode

Hov, der skete en fejl!
Det kan skyldes, at du har indtastet din nuværende adgangskode forkert.
Prøv eventuelt igen eller kontakt MCTC.