Honda koncept-modeller

Honda præsenterer flere nye koncepter (OPDATERET).  Honda er for tiden brændt varm på koncept-modeller. Til efterårets store mc-messer blev GP-racer RC213V-S og Africa Twin prototyper præsenteret. Senere dukkede konceptet CX-01 op til Auto Expo Show i Indien, og Big Red vil afsløre konceptmodellerne SFA og CRF 250 Rally til de kommende weekenders Osaka Motorcycle Show og Tokyo Motorcycle Show.  Honda SFA koncept. Konceptmodellen SFA er mere eller mindre en videreførelse af CX-01 konceptet – altså en letvægts-streetfighter-lignende model til bytrafik, sandsynligvis bestyrket af en 1-cylindret motor i sit sorte rørstel. Motorvolumen forlyder i retning 150 kubik, som altså indikerer en model til det asiatiske marked.
 Honda CRF 250 Rally koncept. CRF 250 Rally konceptet henvender til Adventure-folket, og modellen baserer sig på soft-roaderen CRF 250 L, som i øvrigt er prøvet i TN 8/14. Det forlyder, at CRF 250 Rally vil blive globalt præsenteret sammen med den nye version af Africa Twin, som får sin debut på sensommeren. Udseendet er i stil med ørkenraceren CRF 450 Rally, men forvent en eventyrmaskine i den ”blødere” ende af terrænskalaen.
Honda Bulldog koncept.
Med konceptet Bulldog bryder Honda igen grænserne for kategoriseringen af motorcykler. Krydsningen er ment som en mc, der kan understøtte ens fritidsaktiviteter som sætte den bag på autocamperen eller campingvognen. 

Glemt kodeord?

Indtast dit medlemsnummer og tryk reset. Hvis du ikke har en e-mail adresse tilknyttet dit abonnement skal du ringe til MCTC på 86 11 62 00

Ændre dit kodeord

Hov, der skete en fejl!
Det kan skyldes, at du har indtastet dit nuværende kodeord forkert.
Prøv eventuelt igen eller kontakt MCTC.