MC nyheder

Honda opdaterer CB 1000 R

  • Honda 2021 CB 1000 NC 750 X MCTC (1).jpg
  • Honda 2021 CB 1000 NC 750 X MCTC (13).jpg
  • Honda 2021 CB 1000 NC 750 X MCTC (10).jpg
  • Honda 2021 CB 1000 NC 750 X MCTC (12).jpg
  • Honda 2021 CB 1000 NC 750 X MCTC (8).jpg
  • Honda 2021 CB 1000 NC 750 X MCTC (2).jpg
  • Honda 2021 CB 1000 NC 750 X MCTC (14).jpg
  • Honda 2021 CB 1000 NC 750 X MCTC (15).jpg
  • Honda 2021 CB 1000 NC 750 X MCTC (3).jpg

Honda har præsenteret syv opdaterede modeller til 2021-udvalget, der blandt andet byder på nye versioner af CB 1000 R og NC 750 X.

Normalt ville verdenspressen være samlet i Milano til den store EICMA motorcykelmesse her i starten af november, men den er af gode grunde aflyst i år. Det forhindrer dog ikke motorcykelmærkerne i at præsentere deres modelprogram for næste år, og Honda netop holdt virtuel lancering af hele syv opdaterede modeller.

Forfinet design
De mest interessante set med danske øjne er den praktiske NC 750 X og flagskibet CB 1000 R. Førstnævnte har fået opdateret motoren, hvilket har givet et par ekstra heste og en Euro 5-godkendelse, og så er der andre småændringer af udstyr, ergonomi og design. Den smukke CB 1000 R har også fået finpudset "Neo Sports Café"-designet, med en ny dråbeformet forlygte som tydeligste ændring.

En 5" TFT-farveskærm er sammen med nye lygter og fælge den mest synlige opdatering på CB 1000 R.

Den 1-liters rækkefirer er blevet Euro 5-opdateret, og så er LCD-displayet erstattet med en TFT-farveskærm, der kan kobles til telefonen med "Honda Smartphone Voice Control". Sidste års "+" model bliver til 2021 erstattet med en ny Black Edition, der (udover at være helt sort) har en lille vindskærm, sædeskal til forskel fra standardmodellen.

Scooter-offensiv
De fleste Honda-opdateringer i denne runde var dog på scootermodeller, der traditionelt sælger bedre i Sydeuropa end herhjemme. Af samme grund har Honda Danmark valgt ikke at hjemtage de opdaterede Vision 110- og SH 350-modeller, men i stedet nøjes med den ligeledes Euro 5-opdaterede PCX 125.

Honda præsenterede en hel række nyheder, men foruden CB 1000 R kommer kun NC 750 X og PCX 125 til DK.

CB 125 R og den utraditionelle allroad maxiscooter X-ADV 750 udgår også fra den danske marked på grund af skuffende salgstal, men er man interesseret i den flotte lille A1'er eller den atypiske mc-scooter kan de opdaterede versioner hjemtages på bestilling.

Priser og levering på de nye CB 1000 R, NC 750 X og PCX 125 kendes endnu ikke, men vi forventer ikke store udsving i forhold til 2020-priserne. 

Har du glemt din adgangskode?

Indtast dit 7-cifrede medlemsnummer nedenfor og tryk ”Nulstil adgangskode”, så modtager du snarest en e-mail med en midlertidig adgangskode.

Hvis der ikke er tilknyttet en e-mailadresse til dit medlemskab – eller hvis du har glemt dit medlemsnummer – bedes du kontakte os på info@mctc.dk eller telefon 86 11 62 00, hvor vi sidder klar til at hjælpe dig.

Ændre din adgangskode

Hov, der skete en fejl!
Det kan skyldes, at du har indtastet din nuværende adgangskode forkert.
Prøv eventuelt igen eller kontakt MCTC.