MC nyheder

Hybrid-motorcykel på vej?

Et af de første seriøse bud på en motorcykel med hybridteknologi kan være på vej i produktion, efter indiske TVS denne uge søgte patent på et modelnavn til deres benzin/elektriske koncept fra 2018.

Indiske TVS har fart på i disse dage! Det er ikke længe siden, vi kunne berette, at de havde overtaget det konkurstruede Norton, og nu har de måske kurs imod at lancere markedets første rigtige hybridmotorcykel med både el- og benzindrivlinje. Konceptet blev vist første gang forrige år under navnet "Zeppelin", og har siden været med på de store motorcykeludstillinger rundt omkring i verden.

Nu lader det dog til, at Zeppelin tager navneforandring, for TVS har søgt patent på modelnavnet "Ronin", der ifølge flere internationale kilder skal være navnet på netop den lille nye cruisermodel. Det er dog endnu uvist, hvorvidt TVS Ronin kommer til at bibeholde Zeppelin-konceptets kombination af en 220-kubik vandkølet benzinmotor og en 1200W elektrisk motor med 48V-batteri og regenerativ funktion – men det ville være et spændende alternativ til rendyrkede elmotorcykler med begrænset rækkevidde!

Har du glemt din adgangskode?

Indtast dit 7-cifrede medlemsnummer nedenfor og tryk ”Nulstil adgangskode”, så modtager du snarest en e-mail med en midlertidig adgangskode.

Hvis der ikke er tilknyttet en e-mailadresse til dit medlemskab – eller hvis du har glemt dit medlemsnummer – bedes du kontakte os på info@mctc.dk eller telefon 86 11 62 00, hvor vi sidder klar til at hjælpe dig.

Ændre din adgangskode

Hov, der skete en fejl!
Det kan skyldes, at du har indtastet din nuværende adgangskode forkert.
Prøv eventuelt igen eller kontakt MCTC.