Nu har du mulighed for at prøve kræfter med Isle of Man TT. Bevares, det foregår godt nok på en skærm og ikke i virkeligheden. Men om ikke andet kan du øve dig, så du er klar til at indtage den legendariske Mountain Course på Isle of Man, når racer-karrieren pludselig får ben at gå på.
Kylotonn Racing Games har nemlig udviklet spillet "TT Isle of Man - Ride on the Edge", som tager dig med til den lille ø med 60,7 kilometer hæsblæsende motorcykel-ræs. Spillet er netop udkommet og fås både til pc, PlayStation og Xbox.
Spillet kan blandt andet købes via Steam (til pc) til 39,99 euro eller knap 300 danske kroner.