MC nyheder

Italiensk politi får ny mc-flåde

  • Italiensk politi får ny mc-flåde MCTC (1).jpg
  • Italiensk politi får ny mc-flåde MCTC (2).jpg
  • Italiensk politi får ny mc-flåde MCTC (3).jpg
  • Italiensk politi får ny mc-flåde MCTC (5).jpg
  • Italiensk politi får ny mc-flåde MCTC (6).jpg

Den italienske stat har haft spenderbukserne på og investeret i 90 nye motorcykler til Polizia Stradale-korpset – men de er alle japanske.

Der er sikkert nogen i den coronapressede italienske industri, der ville have ønsket, at der stod "Ducati Multistrada", "Moto Guzzi V 85 TT" eller "MV Agusta Turismo Veloce" øverst på slutsedlerne, når Italiens politi skulle ud at fornye deres tohjulede vognpark – men sådan er det ikke gået.

Traditionel politimodel
Derimod er samtlige 90 nye motorcykler til Polizia Stradale af mærket Yamaha og fordelt mellem modellerne FJR 1300 A og FJR 1300 AE. Den europæiske Yamaha-division har mange års erfaring med levering af polititilpassede motorcykler, der har navnet FJR 1300 AP, når de er gjort klar til tjeneste med blandt andet sirene, LED-blink for og bag samt lydsystem.

Intet mindre end 90 nye Yamaha FJR 1300 er blevet taget i brug af det italienske politi.

Det italienske politi har angiveligt valgt Yamahaen på grund af dens mekaniske pålidelighed, dens tilpasningsdygtighed ift. politiudstyr samt dens lave tyngdepunkt og højfartsstabilitet. I politiudgaven vejer FJR 1300 295 kg køreklar, mens effekten fra den 4-cylindrede rækkemotor er opgivet som værende en anelse lavere en gadeversionen: nemlig 143 hk og 134 Nm.

Da det danske politi for knap tre år siden skulle opdatere mc-flåden, faldt valget også på Yamaha FJR 1300, men da modellen reelt ikke er opdateret siden dengang og står til at blive udfaset efter 2020 kan det undre, at Italien ikke har valgt et mere moderne alternativ. Men beslutningen viser, at der lader til at opstå et hul i politimotorcykelmarkedet efter næste år, så måske de italienske mærker skulle begynde at arbejde på et alternativ "fra egen avl"!

Har du glemt din adgangskode?

Indtast dit 7-cifrede medlemsnummer nedenfor og tryk ”Nulstil adgangskode”, så modtager du snarest en e-mail med en midlertidig adgangskode.

Hvis der ikke er tilknyttet en e-mailadresse til dit medlemskab – eller hvis du har glemt dit medlemsnummer – bedes du kontakte os på info@mctc.dk eller telefon 86 11 62 00, hvor vi sidder klar til at hjælpe dig.

Ændre din adgangskode

Hov, der skete en fejl!
Det kan skyldes, at du har indtastet din nuværende adgangskode forkert.
Prøv eventuelt igen eller kontakt MCTC.