Er man interesseret i en af de to mindste modeller på BMW’s program, så kører Xpedit sommerkampagne på BMW G 310 R og G 310 GS. Kampagnen varer så længe lager haves.
Kampagne-priserne – 45.900 kr. for G 310 R og 52.900 kr. for G 310 GS – er betinget af finansiering gennem Xpedit. Selvom her-og-nu-prisen på de to modeller er lavere end normalprisen, lander man dog i alt på en samlet pris, der overstiger normalprisen, når man lægger oprettelsesgebyr, udbetaling og de 120 månedlige ydelser sammen.
Sådan er det ofte med afdragsordninger – at den samlede pris er højere i forhold til at købe varen kontant. Ønsker man at købe enten BMW G 310 R eller G 310 GS kontant, så er normalprisen på 59.990 kr. for G 310 R og 66.290 kr. for G 310 GS. Men med i normalprisen er her en kampagnepakke, som består af et sæt mc-beklædning (XTEX Adventure-jakke og -bukser samt XTEX-handsker, BMW Allround-støvler, en Schuberth C3 Pro-hjelm i sort og Xpedits 4-års Tryghedsaftale.