MC nyheder

Oplev Superbike-løb med dansk mc-guide

  • aIMG_7351.JPG
  • aIMG_7726.JPG
  • aIMG_7757.jpg (1)

WSBK-Tours tilbyder guidede mc-ture til spændende racerløb. Turene går ad sjove, interessante og smukke veje med begrænset trafik og gerne med besøg på mc-fabrikker og mc-museer.

Mottoet for WSBK-Tours er ”Små veje – Store sving”. Turene planlægges så vidt muligt via underholdende og seværdige mc-veje med så lidt trafik og motorvej som muligt.

Peter Devantier er både ejer og turarrangør i WSBK-Tours. Siden 2002 har Peter arrangeret mellem 2-4 mc-ture om året med alt fra 4 til 22 deltagere, hvor han har stået for al planlægning, booking af hoteller, færger og sørget for entre til baner, museer med mere.

Devantier (tv.) har mere end tre årtiers international erfaring fra sit daglige arbejde med markedsføring, eksportsalg og forretnings-udvikling – og grundet hans store passion for motorcykler og motorcykelsport har han gennem de sidste 18 år også arrangeret mc-ture rundt i det meste af Europa.  

 

De forskellige ture har haft racerløb i MotoGP, WSBK og BSB som mål, men har også omfattet afstikkere på spændende ruter i Skotland, Wales, England, Tyskland og Skandinavien.

 

Til 2020 har WSBK-Tours planlagt ture til forskellige baner rundt i Europa:

  • WorldSBK-løb (Superbike VM) på Assen i Holland 17. - 21 april (4 dage)
  • Donnington Park i England 1. - 7. juli (7 dage) – med en mulig afstikker til Wales og Sydengland 6.-12. juli (6 dage)
  • Oschersleben 31. juli – 02. august (3 dage), når WSBK kommer tilbage til Tyskland på banen nærmest Danmark
  • Assen i Holland 18. – 21. september (4 dage) er på programmet igen, men denne gang gælder det en afdeling af den spektakulære British Superbike-serie.

Læs mere om priser og mulighederne på de forskellige rejser på WSBK-Tours Facebookside.

Kontakt og tilmelding via mail: peter@wsbk-tours.dk

 

Har du glemt din adgangskode?

Indtast dit 7-cifrede medlemsnummer nedenfor og tryk ”Nulstil adgangskode”, så modtager du snarest en e-mail med en midlertidig adgangskode.

Hvis der ikke er tilknyttet en e-mailadresse til dit medlemskab – eller hvis du har glemt dit medlemsnummer – bedes du kontakte os på info@mctc.dk eller telefon 86 11 62 00, hvor vi sidder klar til at hjælpe dig.

Ændre din adgangskode

Hov, der skete en fejl!
Det kan skyldes, at du har indtastet din nuværende adgangskode forkert.
Prøv eventuelt igen eller kontakt MCTC.