MC nyheder

Konkurrence: Vind 25.000 kr. til mc-rejse

I 35 år har MCTC samarbejdet med Topdanmark om at sikre foreningens medlemmer en fornuftig mc-forsikring til en fordelagtig pris. Det bliver nu fejret med en stor jubilæumskonkurrence, hvor 1. præmien er et gavekort på 25.000 kroner til den ultimative mc-rejse med rejseselskabet Motour.dk.

Siden 1984 har medlemmer af MCTC kunnet få rabat på motorcykelforsikring hos Topdanmark.

Dengang hed selskabet Topsikring, og rabatten lød på 10 procent. Siden da er rabatten steget flere gange – senest til 22 procent i 2018 – til fordel for medlemmerne.

Men ikke nok med det så kan samarbejdet mellem MCTC og Topdanmark altså også fejre 35-års jubilæum her i 2019. Og det fejrer vi med en stor jubilæumskonkurrence, hvor vi hylder passionen for den tohjulede og de gode mc-oplevelser.

Del din største mc-oplevelse

Konkurrencen går i al sin enkelhed ud på, at du skal fortælle om din største, vildeste og mest fantastiske mc-oplevelse. De eneste krav er, at historien skal være sand, og at du skal være medlem af MCTC.

For at deltage i konkurrencen skal du indsende din historie til os, hvorefter en jury bestående af to medlemmer fra MCTC og et medlem fra Topdanmark vil kåre den absolut bedste, mest interessante og mest underholdende historie som vinder af hovedpræmien: Et gavekort på 25.000 kroner til den ultimative mc-rejse med det danske rejseselskab Motour.dk.

De øvrige præmier uddeles ved lodtrækning blandt de indsendte historier – læs mere om alle præmierne nederst på siden.

Sådan gør du

Skriv kort og præcist (helst under 20.000 tegn inklusive mellemrum i Word) og send din historie til tn@mctc.dk med emnet ”Jubilæumskonkurrence” senest 15. oktober.

Husk at angive dit fulde navn, medlemsnummer og også gerne telefonnummer.

Har du ikke pc-adgang, kan historien sendes med brev til MC Touring Club, Markvangen 6, 8260 Viby J.

Vinderne får direkte besked, og vinderhistorien, som løber med 1. præmien, offentliggøres i et kommende nummer af Touring Nyt.

God skrivelyst – og held og lykke!

 

  • 1. PRÆMIE
    1 stk. gavekort til en værdi på 25.000 kroner til valgfri rejse med det danske mc-rejseselskab Motour v. Henrik Tang. Gavekortet skal benyttes til enten én eller flere rejser i 2020 – for eksempel kør selv-ferie til Skotland eller rejse med dansk turleder til Alperne. Se mere på www.motour.dk
  • 2. PRÆMIE
    1. stk. gavekort til en værdi på op til cirka 1.300 kroner til overnatning på MC Touring Camp på Djursland. Gavekortet skal benyttes i 2020 og gælder for to personer i 2-personers hytte med to sammenhængende overnatninger inkl. aftensmad begge dage (dagens ret). Se mere på www.touringcamp.dk
  • 3. PRÆMIE
    3 stk. gavekort a 495 kroner til valgfrit 4-timers køreteknisk kursus på egen mc arrangeret af Sikkerpå2Hjul. Gavekortet skal benyttes i 2020 på ét af de i alt 28 køretekniske anlæg, som kurserne bliver afholdt på. Se mere på www.sikkerpå2hjul.dk

 

Konkurrencevilkår: Kun almindelige medlemmer af MC Touring Club (MCTC) kan deltage i konkurrencen. Deltagere i konkurrencen accepterer desuden, at navn, by og postnummer må offentliggøres på MCTC’s platforme. Hvert medlem kan deltage én gang – MCTC-ansatte og deres husstande må ikke deltage. Præmierne kan ikke ombyttes til kontanter eller andre varer, og alle gavekort skal indløses inden udgangen af 2020.

Har du glemt din adgangskode?

Indtast dit 7-cifrede medlemsnummer nedenfor og tryk ”Nulstil adgangskode”, så modtager du snarest en e-mail med en midlertidig adgangskode.

Hvis der ikke er tilknyttet en e-mailadresse til dit medlemskab – eller hvis du har glemt dit medlemsnummer – bedes du kontakte os på info@mctc.dk eller telefon 86 11 62 00, hvor vi sidder klar til at hjælpe dig.

Ændre din adgangskode

Hov, der skete en fejl!
Det kan skyldes, at du har indtastet din nuværende adgangskode forkert.
Prøv eventuelt igen eller kontakt MCTC.