MC nyheder

KTM arbejder på ny RC 390

  • KTM RC 390 2021 MCTC (1).jpg
  • KTM RC 390 2021 MCTC (3).jpg

Det sidste medlem af KTM's 390-trekløver, den kåbeklædte RC-model, står nu til at få en opdatering med blandt andet samme TFT-skærm som Duke- og Adventure-modellen.

KTM's 390'ere er legesyge og letkørte A2-maskiner, der sagtens kan give køreklæde til også erfarne motorcyklister. 390 Duke har været et stort hit for KTM i mange år, og vi var meget dupererede af den nye 390 Adventure, da vi testede den i Touring Nyt nummer 4/2020.

Tiltrængt ansigtsløft
Det er dog længe siden, at den kåbeklædte RC 390, den mest sportslige af de tre A2'ere, har fået en opdatering, men nu lader det også til, at KTM er på vej med netop det. Spionbilleder af en testmodel er nemlig blevet delt i flere medier, og de fortæller os et par ting om den kommende RC 390.

Udover det nye kåbedesign, kan en TFT-skærm også spottes på den kommende RC 390.

For det første ved vi, at motoren er blevet Euro 5-opdateret, og vi forventer, at det stadig er en forfinet udgave af den 1-cylindrede 373 kubikker, som også Duke og Adventure bruger. Der er desuden både nye fælge og udstødning, mens både bremser og affjedring forventes opdateret. Men den mest synlige ændring er formentlig den nye kåbe, der får nye LED-lygter i stil med resten af KTM's modelprogram i stedet for den gamle models små spots, der virkelig delte vandene.

Højteknologisk A2'er
Den største opdatering findes dog under overfladen, for ligesom de andre 390'ere får RC kurve-ABS og -traction-control, flere køreprogrammer samt TFT-farveskærm med Bluetooth-opkobling af smartphone. Præstationer, pris og lancering kender vi ikke endnu, men vi følger naturligvis sagen.

Har du glemt din adgangskode?

Indtast dit 7-cifrede medlemsnummer nedenfor og tryk ”Nulstil adgangskode”, så modtager du snarest en e-mail med en midlertidig adgangskode.

Hvis der ikke er tilknyttet en e-mailadresse til dit medlemskab – eller hvis du har glemt dit medlemsnummer – bedes du kontakte os på info@mctc.dk eller telefon 86 11 62 00, hvor vi sidder klar til at hjælpe dig.

Ændre din adgangskode

Hov, der skete en fejl!
Det kan skyldes, at du har indtastet din nuværende adgangskode forkert.
Prøv eventuelt igen eller kontakt MCTC.