I disse coronatider er det nærmest blevet mere reglen end undtagelsen, at det virtuelle tæppe trækkes af nye motorcykler gennem en direkte videotransmission på internettet. Det gælder også Indians kommende letvægtsudgave af deres flat track-racer FTR 1200.
Vi kender ikke meget til den nye FTR Carbon, som den hedder, men vi forventer, at det er den nye topmodel i FTR 1200-serien med (surprise!) en masse kulfiber, der nok til trække vægten ned under de 230 kg, som standardmodellen vejer. Det og meget andet lærer vi formentlig klokken 17 dansk tid, hvor den bliver præsenteret i videoen herunder: