MC nyheder

Kvindelig mc-stafet rammer DK

Den internationale mc-stafet Women Riders World Relay rammer Danmark i maj. Her vil hundredvis af kvinder køre en rute på i alt 407 fra den dansk-tyske grænse til København.

Når den verdensomspændende mc-stafet Women Riders World Relay (WRWR) rammer Danmark fredag 3. maj, kommer det ikke til at gå stille for sig.

Arrangørerne forventer, at hundredvis af kvinder vil deltage i eventet, der skydes i af ligestillingsminister Eva Kjer Hansen ved den dansk-tyske grænse klokken 8 om morgenen og slutter i København senere samme dag. Her vil stafetten blive overrakt til svenskerne klokken 18 ved Christiansborg.

Det er oprindeligt 27-årige Hayley Bell fra England (til højre på billedet i toppen af artiklen), der har lagt grundstenen til WRWR-idéen. Hun var nemlig træt af at jagte mc-udstyr til kvinder. Derfor oprettede hun en Facebookgruppe, hvor hun luftede tanken om en international mc-stafet, der skulle sætte fokus på problemet.

Mere end manglende mc-udstyr

Med tiden er Facebookgruppen vokset enormt, og i dag tæller den over 15.000 medlemmer. På samme måde er formålet med WRWR ikke længere kun manglen på et større udvalg af mc-udstyr til kvinder.

”Allerede nu kan man mærke, hvordan WRWR samler kvinder ikke blot på tværs i Danmark, men på tværs af flere lande. Nu sidder vi og skriver med kvinder fra alle verdensdele og deler en fælles interesse af frihed, eventyrlyst og oplevelser,” siger de tre tovholdere på det danske event, som tæller Liselott Blixt (ambassadør for den danske del af WRWR), Lis Thorarinsson (medlem af kvinde-mc-klubben Oktana) og Mona Rygaard (medlem af WIMA – Women's International Motorcycle Association).

Startskuddet til stafetten lød 27. februar i Skotland, og i skrivende stund er den nået til Spanien. Hvis man er blevet interesseret og vil vide mere – eller eksempelvis melde sig til den danske del af stafetten  – kan man med fordel kigge forbi følgende sider:

Har du glemt din adgangskode?

Indtast dit 7-cifrede medlemsnummer nedenfor og tryk ”Nulstil adgangskode”, så modtager du snarest en e-mail med en midlertidig adgangskode.

Hvis der ikke er tilknyttet en e-mailadresse til dit medlemskab – eller hvis du har glemt dit medlemsnummer – bedes du kontakte os på info@mctc.dk eller telefon 86 11 62 00, hvor vi sidder klar til at hjælpe dig.

Ændre din adgangskode

Hov, der skete en fejl!
Det kan skyldes, at du har indtastet din nuværende adgangskode forkert.
Prøv eventuelt igen eller kontakt MCTC.