MC nyheder

Larmer motorcykler for meget?

Dét spørgsmål stiller den europæiske motorcykelorganisation FEMA, og de vil gerne have din mening med i undersøgelsen.

I adskillige europæiske lande (blandt andet Tyskland og Holland), bliver flere og flere veje lukket for motorcyklister, dels som reaktion på klager over for meget støj. Også herhjemme bliver kravene til, hvor høj lyden fra en motorcykels udstødning må være, løbende skærpet i takt med de nye Euro-direktiver.

Debatten om hvorvidt motorcykler nødvendigvis skal larme finder dog også sted internt i motorcykelmiljøet. Nogle motorcyklister mener, at en skrigende række-4'er eller knaldene fra en stor V2'er støjer unødigt, mens andre holder på, at det ikke kan blive højt nok, og at det er del af det at køre motorcykel: Hvem har ikke hørt devisen "loud pipes save lifes"?

For at få en bedre idé om, hvad den mest udbredte holdning blandt os motorcyklister er, har FEMA oprettet et spørgeskema omkring emnet med 10 korte spørgsmål. Den er på engelsk, men de fleste spørgsmål er af ja/nej-typen eller med få predefinerede valgmuligheder.

Du kan deltage i undersøgelsen på linket her.

Har du glemt din adgangskode?

Indtast dit 7-cifrede medlemsnummer nedenfor og tryk ”Nulstil adgangskode”, så modtager du snarest en e-mail med en midlertidig adgangskode.

Hvis der ikke er tilknyttet en e-mailadresse til dit medlemskab – eller hvis du har glemt dit medlemsnummer – bedes du kontakte os på info@mctc.dk eller telefon 86 11 62 00, hvor vi sidder klar til at hjælpe dig.

Ændre din adgangskode

Hov, der skete en fejl!
Det kan skyldes, at du har indtastet din nuværende adgangskode forkert.
Prøv eventuelt igen eller kontakt MCTC.