MC sport

Marquez overlegen i Argentina

Repsol Hondas Marc Marquez scorede sin første 2019-sejr i overlegen stil, da han vandt det argentinske MotoGP knap 10 sekunder foran Yamahas Valentino Rossi.

Konkurrenterne så kun den regerende verdensmester bagfra i Argentinas GP. Marquez satte et imponerende tempo og kørte et perfekte race, da han stak af fra poleposition og hurtigt udbyggede sit forspring til tre sekunder efter kun 3 omgange af løbet.

Marquez toppede med mere end 12 sekunders forspring undervejs og passerede målstregen nøjagtig 9,8 sekund foran nærmeste rival – den hårdt kæmpende Valentino Rossi på Termas de Rio Hondo-banen i Argentina.

Bag Marquez blev der derimod kæmpet hårdt om de næste placeringer, hvor Rossi og Ducatis Andrea Dovizioso havde tætte fights om andenpladsen. Men Rossi fik sig klemt forbi Dovi’s hurtige Ducati på sidste omgang, og den italienske multiverdensmester blev der til det ternede flag - til især de mange lokale Rossi-fans store jubel.

I kampen om fjerdepladsen trak Jack Miller (Pramac Ducati) det længste strå foran Suzukis Alex Rins. Rins måtte dog kæmpe sig op fra 16. startplads og sluttede på en flot femteplads foran Ducatis Danilo Petrucci.

Rossi's teamkollega Maverick Vinales lavede en dårlig start, men kom som sædvanlig stærkt igen og lå til at tage syvende plads, da Petronas SRT Yamahas Franco Morbidelli påkørt spanierens baghjul ved indgangen til sving syv på løbets sidste omgang.

Sammenstødet sendte begge ud af løbet, så Takaaki Nakagami (LCR Honda) avancerede til syvendepladsen foran Fabio Quartararo (Petronas), Aleix Espargaro (Aprilia) og Pol Espargaro (KTM).

Jorge Lorenzo fik en miserabel start, da han ved en fejl aktiverede knappen, der begrænser MotoGP-racernes fart i pitten. Han fik dog fart i Repsol Hondaen igen, da han opdagede fejlen – men nåede ikke højere end 12. pladsen.

Bag Lorenzo kom en stærkt kørende, men lige så uheldig Cal Crutchlow (LCR Honda), som fik sin chance for en podieplads ruineret af en tyvstart, som kostede briten en tur igennem pitten undervejs i løbet.

Har du glemt din adgangskode?

Indtast dit 7-cifrede medlemsnummer nedenfor og tryk ”Nulstil adgangskode”, så modtager du snarest en e-mail med en midlertidig adgangskode.

Hvis der ikke er tilknyttet en e-mailadresse til dit medlemskab – eller hvis du har glemt dit medlemsnummer – bedes du kontakte os på info@mctc.dk eller telefon 86 11 62 00, hvor vi sidder klar til at hjælpe dig.

Ændre din adgangskode

Hov, der skete en fejl!
Det kan skyldes, at du har indtastet din nuværende adgangskode forkert.
Prøv eventuelt igen eller kontakt MCTC.