MC nyheder

mitMCTC: Sådan logger du ind

På mitMCTC kan du blandt andet ændre din adresse, se dit medlemskort og læse magasinet online. Vi guider dig til, hvordan du logger ind første gang.

mitMCTC er stedet, hvor du som medlem af MCTC kan administrere dit medlemskab. Når du er logget ind på mitMCTC, kan du samtidig tilgå den digitale udgave af magasinet (fra og med 2019).

mitMCTC er automatisk inkluderet i dit MCTC-medlemskab, og du skal bruge dit 7-cifrede medlemsnummer for at logge ind.

På computer og tablet finder du login-feltet i øverste højre hjørne af siden. På mobil finder du mitMCTC i menu-bjælken. Første gang du logger ind, skal du opgive din e-mailadresse og en ny adgangskode efter eget valg.

Første gang du logger ind
Det er gratis for alle MCTC-medlemmer at oprette sig på mitMCTC.

Dit brugernavn er dit 7-cifrede medlemsnummer, der står øverst på bagsiden af indpakningen af alle magasiner, du modtager. Dit medlemsnummer fremgår også af din opkrævning og/eller velkomstmail.

Hvis du er blevet oprettet som medlem efter 1. februar 2019, har du modtaget en e-mail med dine login-oplysninger til mitMCTC. Tjek eventuelt dit spamfilter.

Hvis du er blevet oprettet som medlem før 1. februar 2019, og hvis der ikke er nogen e-mailadresse tilknyttet dit medlemskab, skal du kontakte kontoret på info@mctc.dk eller telefon 86116200 (hverdage klokken 10-14) for at få en midlertidig adgangskode.

Glemt adgangskode?
Hvis du har glemt eller senere skulle glemme din adgangskode, kan du få tilsendt en ny midlertidig kode ved at trykke på "Glemt adgangskode eller medlemsnummer?". Denne funktion virker dog kun, hvis vi har din e-mailadresse registreret. Modtager du ingen mail, er det fordi, vi ikke kender din mailadresse. I så fald skal du kontakte kontoret på info@mctc.dk. Nye medlemmer, der er oprettet fra 2019 og frem, modtager automatisk deres midlertidige kode på e-mail.

Når du logger ind med dit medlemsnummer og den midlertidige kode, vil du blive bedt om at tilføje din e-mailadresse og angive en ny adgangskode efter eget valg. Det er denne kode, du fremover skal bruge til at logge ind på mitMCTC – den kan altid ændres, når du er logget ind. Det er dog stadig dit medlemsnummer, der er dit "brugernavn". Din e-mailadresse skal vi blandt andet bruge, så du kan nulstille din kode, hvis du glemmer den – i så fald vil en ny kode blive sendt til din mail. 

Administrer dit MCTC-medlemskab
Når du er logget ind på mitMCTC, kan du læse magasinet på computer, tablet, smartphone eller en anden enhed med internetforbindelse, så du altid har adgang til Danmarks største motorcykelmagasin – også når du er på farten. Du finder det digitale magasin i menuen under "Magasinet".

Derudover er det muligt at styre dit abonnement via mitMCTC: Eksempelvis kan du fravælge at få magasinet tilsendt med posten, tilføje flere kontaktoplysninger, downloade dit medlemskort eller ændre din adresse i tilfælde af flytning. Vi opfordrer alle medlemmer til at udfylde alle informationsfelter på mitMCTC.

Vi gør opmærksom på, at medlemsnummer og adgangskode er personlige og må ikke deles. Ved misbrug kan adgangen blive lukket uden varsel.

Rigtig god fornøjelse til alle medlemmer, og hvis du endnu ikke er medlem, men kunne tænke dig Danmarks største magasin om motorcykler til 360 kr. om året – så kan et medlemskab tegnes her.

Har du glemt din adgangskode?

Indtast dit 7-cifrede medlemsnummer nedenfor og tryk ”Nulstil adgangskode”, så modtager du snarest en e-mail med en midlertidig adgangskode.

Hvis der ikke er tilknyttet en e-mailadresse til dit medlemskab – eller hvis du har glemt dit medlemsnummer – bedes du kontakte os på info@mctc.dk eller telefon 86 11 62 00, hvor vi sidder klar til at hjælpe dig.

Ændre din adgangskode

Hov, der skete en fejl!
Det kan skyldes, at du har indtastet din nuværende adgangskode forkert.
Prøv eventuelt igen eller kontakt MCTC.