MC underholdning

MotoHome: Camping på to hjul

  • 27669454_1524367476.7099_updates.jpg
  • 27669454_1524367488.7984_updates.jpg
  • 27669454_1518387378.1779_funddescription.jpg
  • 27669454_1519412870.994_updates.jpg
  • 27669454_fb_1521334726.0766_updates.jpg
  • 27669454_fb_1521005050.1369_updates.jpg
  • 27669454_1523475185.3192_updates.jpg

En amerikansk arkitektstuderende tager mc-camping til helt nye højder med opfindelsen af ”MotoHome”.

På mc-rejser og -ferier er overnatning oftest begrænset til telt, hvis man ikke ønsker at punge ud for en seng på et vandrehjem eller et hotel – eller at sove under åben himmel. Men det gør en ny opfindelse op med.

Den amerikanske arkitektstuderende Jeremy Carman har nemlig kombineret to af sine største passioner – motorcykler og arkitektur – i forbindelse med sin afhandling på University of Southern California School of Architecture. Og det er der kommet følgende ud af: MotoHome.

”Min vision var at tage de to ting, jeg ved mest om, og succesfuldt kombinere dem i et design, der er unikt og praktisk og som hele tiden bevarer essensen i hver ting (oversat, red.),” skriver Jeremy Carman blandt andet på hjemmesiden GoFundMe. Her har han delt sit projekt med henblik på at modtage donationer for at kunne føre det ud i livet.

Bagsvinger som en drag racer

MotoHome-projektet har på nuværende tidspunkt ”kun” opnået lidt over halvdelen af målet på i alt 5.000 dollars, men Jeremy Carman var allerede i maj klar med en prototype.

Selvom der er tale om en prototype, så ser design og teknikken bag lovende ud. Selve ”camping-kassen” omfatter et opvarmet rum med isolerede vægge og soveplads. Hertil kommer opbevaringsplads, spiseplads og et køkken – alt sammen bagpå en motorcykel.

Motorcyklen er i øvrigt en Honda CB (ukendt model), som dog er bygget kraftigt om for at gøre plads til camping-kassen og kunne klare udfordringen med vægt og ændret tyngdepunkt. Både bagsvinger og kæde er blevet forlænget i seriøs grad – næsten som vi kender det fra drag race-motorcykler – og fronten er taget fra en Honda CR 500 for at give mc’en bedre allround-egenskaber (hvis man ellers kan tale om det i denne sammenhæng).

Langturstest i vente

Trods gode intentioner og stor opfindsomhed er det svært at forestille sig, at en MotoHome-mc skulle være god at køre på – og ikke mindst styre. Jeremy Carman har udtalt, at vægten for selve camping-kassen er på blot 15 kilo, når den er tom. Det ændrer dog ikke på den enormt lange akselafstand og at styreegenskaberne må være noget nær elendige.

 

Hertil kommer udfordringer med det øgede vindfang og afbalancering. Og apropos balance så må man håbe, at centralstøttefoden er stabil nok til, at man kan vende og dreje sig i kassen, uden at mc’en vælter.

Det skal dog ikke slukke Jeremy Carmans iværksætter-glød – hvilket det nu heller ikke ser ud til at gøre. For udover MotoHomes primære formål – at han kan bestå sin eksamen – så har Jeremy Carman også andre planer med sin opfindelse.

Han har nemlig tænkt sig at teste MotoHome på sin ”livs tur” fra Californien til det sydligste punkt i Sydamerika og tilbage igen; en tur (alt efter rute) på omkring 16.000 kilometer – hver vej. Hvis planerne bliver til virkelighed, så håber han, at det i sidste ende kan udvikle sig til en dokumentar-film eller -serie.

Hvorvidt der rent faktisk er tale om ”arkitektur” på to hjul eller ej, så tager vi hatten af for opfindsomheden og gåpåmodet og krydser fingre for projekts fremtid.

 

Har du glemt din adgangskode?

Indtast dit 7-cifrede medlemsnummer nedenfor og tryk ”Nulstil adgangskode”, så modtager du snarest en e-mail med en midlertidig adgangskode.

Hvis der ikke er tilknyttet en e-mailadresse til dit medlemskab – eller hvis du har glemt dit medlemsnummer – bedes du kontakte os på info@mctc.dk eller telefon 86 11 62 00, hvor vi sidder klar til at hjælpe dig.

Ændre din adgangskode

Hov, der skete en fejl!
Det kan skyldes, at du har indtastet din nuværende adgangskode forkert.
Prøv eventuelt igen eller kontakt MCTC.