Motorcykel Forhandler Foreningens (MFF) opgørelse af nyregistrerede motorcykler frem til august 2018 udviser en vækst i salget på 23,1 % i forhold til samme tid sidste år.
John Tange, formand for MFF knytter denne kommentar til tallene:
- Uden tvivl findes en stor del af forklaringen på den markante fremgang, i de nye lavere afgifter.
En ligeså vigtig årsag er, i mine øjne, at fabrikanterne har ramt tidsånden i modeludbuddet meget bedre end tidligere. Så når modellerne er rigtige og prisen passer, så er der grundlag for vækst i Danmark som vi oplever det i Motorcykelbranchen.
John Tange bliver ofte spurgt, om ikke vejret har betydning for salget, sommeren i år jo har budt på exceptionelt flot motorcykelvejr. Til det svarer formanden:
- Vi ikke kan se, at væksten i ny-salget har været influeret af hverken godt eller dårligt vejr. Ser vi f.eks. på perioden 2015 til i dag er der ingen relation imellem ny-salg og det nogen kalder dårligt vejr. Man skal huske på, at motorcykelbeklædning lige som motorcyklerne, har undergået et utrolig teknisk udvikling inden for de sidste 10 år og derfor har en betydelig større komfort og sikkerhed end det tidligere var tilfældet. På den måde er der ikke længere dårligt motorcykelvejr, slutter John Tange, formand for MFF