MC nyheder

Motorshow melder klar til 2022

Efter et aflyst 2021-arrangement vender Motorshow tilbage til Messecenter Herning den 4.-6. februar næste år.

Det var med stor ærgrelse, at Life on Wheels måtte aflyse årets Motorshow grundet corona-virus, men nu er der gode nyheder til folk med interesse i nye motorcykler. Den 4.-6. februar 2022 vender udstillingen nemlig tilbage til Messecenter Herning med både fremvisning af alle de nye modeller og supercross- samt freestyleshow, som vi kender det.

Både to og fire hjul
Den 25.000 kvadratmeter store indendørs udstilling byder foruden de nye motorcykelmodeller og alskens udstyr også på special-, racer-, veteran-, el- og rallybiler. I og omkring messehallerne og på landsskuepladsen vil der desuden være rally og drafting, så det er også muligt at se køretøjer i aktion weekenden igennem.

MCTC plejer at være til stede med egen stand på de danske udstillinger.

Det er dog cross-showet, som afholdes den 4. og 5. februar, der byder på mest action. For 27. gang danner Jyske Bank Boxen nemlig kulissen, når Yamaha SuperCross & Freestyle Show ræser ud over rampen og byder på action og vilde stunts. Som vanligt er det verdenstoppens kørere, der viser deres kunnen og vovemod og tæmmer de vilde motorcykler i et spektakulært show, hvor den nykårede danmarksmester i motocross, Nichlas Bjerregaard, blandt andre stiller til start.

Billetter til Motorshow 2022 koster 150 kroner for voksne og 100 kroner for børn samt seniorer, og kan købes her. Priserne for Supercross-showet starter ved 295 kroner se mere og køb på linket her.

Har du glemt din adgangskode?

Indtast dit 7-cifrede medlemsnummer nedenfor og tryk ”Nulstil adgangskode”, så modtager du snarest en e-mail med en midlertidig adgangskode.

Hvis der ikke er tilknyttet en e-mailadresse til dit medlemskab – eller hvis du har glemt dit medlemsnummer – bedes du kontakte os på info@mctc.dk eller telefon 86 11 62 00, hvor vi sidder klar til at hjælpe dig.

Ændre din adgangskode

Hov, der skete en fejl!
Det kan skyldes, at du har indtastet din nuværende adgangskode forkert.
Prøv eventuelt igen eller kontakt MCTC.