MC nyheder

Nu gælder ny lov om vanvidskørsel

Den 31. marts 2021 træder skærpede straffe for vanvidskørsel i kraft, der blandt andet giver politiet myndighed til at konfiskere anvendte køretøjer.

Der bliver skruet op for indsatsen mod vanvidskørsel i disse dage, for tidligere på året den 1. marts trådte nye regler i kraft, der både omfattede en udvidelse af hvilke færdselsovertrædelser, der tæller som vanvidskørsel, samt strafskærpelser på 50-150 procent for de groveste forseelser. Og fra 31. marts gælder så endnu en ny regel, der gør det muligt at konfiskere køretøjer brugt til vanvidskørsel på stedet.

EU-dom ændrer lovforslag
Oprindeligt var der lagt op til, at politiet kunne konfiskere og bortauktionere køretøjer brugt til vanvidsbilisme uanset ejerforhold og omstændighederne vedrørende eksempelvis udlån, men efter kritik fra flere parter i Danmark og senest EU-domstolen, der slog fast, at "konfiskation og salg af uskyldig tredjeparts køretøj er et uforholdsmæssigt og uantageligt indgreb over for dennes ejendomsret", er lovforslaget ændret.

Politiet kan stadig beslaglægge køretøjet på stedet, men det kan kun bortauktioneres, hvis føreren af køretøjet også er ejeren, eller hvis det vurderes, at ejeren inden udlån til føreren måtte have vidst, at føreren ville bruge køretøjet til vanvidskørsel. Private og virksomheder, der udlåner deres motorcykel i god tro eller i forbindelse med eksempelvis prøvekørsel og salg, burde altså ikke længere risikere at miste deres køretøj permanent, hvis pågældende fører bruger køretøjet til vanvidskørsel. Hvis det i den efterfølgende retssag ikke kan bevises, at ejeren burde have vidst, at motorcyklen ville blive brugt til vanvidskørsel, vil det beslaglagte køretøj nemlig blive returneret. Læs mere om konfiskation af tredjemands køretøj i punkt 5.2.2 her. 

Ejer kan holdes ansvarlig
Som udgangspunkt i hvert fald, for man er stadig ikke helt fritaget fra ansvar: Så har man mistanke om, at en, der vil låne ens motorcykel, kan finde på at bruge den til vanvidskørsel, skal man afholde sig fra at udlåne den til vedkommende ellers kan den fortsat blive konfiskeret og solgt. Derudover skal man være opmærksom på, at eksempelvis dét at køre 100 km/t i en zone med hastighedsbegrænsning på 50 km/t også defineres som vanvidskørsel, så gør man det på sin egen motorcykel eller i bil, kan politiet beslaglægge den med henblik på permanent konfiskation og bortauktionering.

Hvad er vanvidskørsel?
Justitsministeriet definerer vanvidskørsel som:

  • Uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder (straffelovens § 241, 2. pkt.)
  • Uagtsom forvoldelse af betydelig skade på nogens legeme eller helbred under særligt skærpende omstændigheder (straffelovens § 249, 2. pkt.)
  • Forsætlig forvoldelse af nærliggende fare for nogens liv eller førlighed (straffelovens § 252)
  • Særlig hensynsløs kørsel
  • Kørsel med en hastighedsoverskridelse på mere end 100 pct. ved kørsel med over 100 km/t
  • Kørsel med mindst 200 km/t uanset hastighedsgrænsen
  • Spirituskørsel med en promille over 2,00.

Har du glemt din adgangskode?

Indtast dit 7-cifrede medlemsnummer nedenfor og tryk ”Nulstil adgangskode”, så modtager du snarest en e-mail med en midlertidig adgangskode.

Hvis der ikke er tilknyttet en e-mailadresse til dit medlemskab – eller hvis du har glemt dit medlemsnummer – bedes du kontakte os på info@mctc.dk eller telefon 86 11 62 00, hvor vi sidder klar til at hjælpe dig.

Ændre din adgangskode

Hov, der skete en fejl!
Det kan skyldes, at du har indtastet din nuværende adgangskode forkert.
Prøv eventuelt igen eller kontakt MCTC.