MC nyheder

Nu kommer de elektriske Kawasakier

  • Kawasaki EV Project MCTC 1.jpg
  • Kawasaki EV Project MCTC 3.jpg
  • Kawasaki EV Project MCTC 2.jpg

Nye informationer om Kawasakis første elektriske motorcykel er blevet afsløret, og holder de stik, vil der allerede i år blive præsenteret to produktionsklare modeller.

Vi har flere gange både skrevet om og vist videoer af Kawasakis elektriske prototype her på MCTC.dk, men nu afslører ansøgninger til det amerikanske færdselssikkerhedsråd NHTSA de hidtil mest konkrete informationer om de kommende modeller. Kawasakis CEO Hiroshi Ito lovede godt nok i 2021, at der ville blive lanceret tre elektriske køretøjer i år, men da den første model viste sig at være en legecykel til børn, var vores forhåbninger ikke tårnhøje. 

Elektrisk Ninja og Z
Nu har vores kolleager hos www.motorcyclenews.com dog fået indsigt i førnævnte ansøgningsdokumenter, der viser, at de to næste køretøjer bliver henholdsvis en sportsmodel og en street-model i A1-kategorien formentlig med affjedring, bremser og hjul fra de benzindrevne Ninja 125 og Z 125.

De elektriske Kawasakier kan både oplades hjemme og på offentlige lynladere, hvilket lover godt for ladetiden.

A1-kørekortet tillader en maksydelse på 15 hk, men da elektriske motorer vurderes ud fra den effekt, de kan bibeholde over længere tid, i stedet for den maksydelse de kan levere i korte ryk, kan elmotorerne i de nye Kawasakier kortvarigt levere helt op til 30 hk på toppen, selvom deres kontinuerlige ydelse er 15 hk og uden at bryde med reglerne for A1.

På markedet næste år?
Interessante er det også, at de nyeste spionbilleder fortsat har både koblingsgreb og gearvælger, hvilket indikerer, at produktionsmodellerne muligvis arver prototypens firetrins gearkasse, hvilket ville skille dem ud fra de fleste elektriske konkurrenter. Det finder vi dog først endeligt ud af senere i år, formentlig til EICMA-udstillingen i November, hvor modellerne forventes endeligt præsenteret med potentiel lancering i 2023.

Har du glemt din adgangskode?

Indtast dit 7-cifrede medlemsnummer nedenfor og tryk ”Nulstil adgangskode”, så modtager du snarest en e-mail med en midlertidig adgangskode.

Hvis der ikke er tilknyttet en e-mailadresse til dit medlemskab – eller hvis du har glemt dit medlemsnummer – bedes du kontakte os på info@mctc.dk eller telefon 86 11 62 00, hvor vi sidder klar til at hjælpe dig.

Ændre din adgangskode

Hov, der skete en fejl!
Det kan skyldes, at du har indtastet din nuværende adgangskode forkert.
Prøv eventuelt igen eller kontakt MCTC.