MC nyheder

Ny Aprilia: 225 hk til 165 kg

  • rsv4_x_z5.jpg
  • rsv4_x_z4.jpg
  • rsv4_x_z1.jpg
  • rsv4_x_z3.jpg
  • rsv4_x_z2.jpg
  • rsv4_x_z7.jpg

RSV4 X bliver én af de letteste og kraftigste motorcykler i historien men den laves kun i 10 eksemplarer.

Italienske Aprilia har virkelig skudt præsentationen af den nye RSV4 1100 Factory i gang med et brag af de helt store, for som markering af den nye topmodels lancering har de lavet en specialmodel med tilnavnet "X" – og dén gemmer på nogle ret imponerende tal.

Et fuldt titanium/kulfiber udstødningssystem fra Akrapovic, MotoGP-luftfiler og en ny ECU-mapping hæver effekten fra de "normale" 217 hk til 225 hk. Rig brug af kulfiber, aluminium og magnesium på bl.a. kåbedele, tank og fælge er desuden med til at sænke vægten til imponerende 165 kg tør. Det er altså ikke mange år siden, at sådan et styrke/vægt-forhold kun fandtes i kongeklassen af motorcykelrace.

RSV4 X får en helt unik gearkasse, hvor frigearet ligger under første.

RSV4 X er også ultraavanceret med et hav af elektroniske hjælpemidler til at styre gassen, traction-control, anti-stejlefunktion og ABS. Sidstnævnte fungerer desuden på et sæt af de helt nye GP4-MS-calipre, som Brembo viste frem i efteråret, og som er inspireret af monobloc-enhederne fra MotoGP.

Det vildeste på teknikfronten er dog tilføjelsen af ANN-systemet (Aprilia No Neutral), der placerer neutralgearet nederst i rækkefølgen, så skift fra første til andet gear er hurtigere. Så vidt vi ved, er det første gang, det ses på en produktionsmotorcykel? Ellers må I rette os i kommentarfeltet.

RSV4 X produceres kun i 10 eksemplarer, der bliver solgt til cirka 300.000 kroner uden afgift. Der bliver åbnet for bestillinger på factoryworks.aprilia.com sidst i april, så hvis du har en mindre formue til overs, er det bare med at sidde klar ved computeren! Og husk så lige at skriv til os bagefter, så vi kan prøve en tur...

Har du glemt din adgangskode?

Indtast dit 7-cifrede medlemsnummer nedenfor og tryk ”Nulstil adgangskode”, så modtager du snarest en e-mail med en midlertidig adgangskode.

Hvis der ikke er tilknyttet en e-mailadresse til dit medlemskab – eller hvis du har glemt dit medlemsnummer – bedes du kontakte os på info@mctc.dk eller telefon 86 11 62 00, hvor vi sidder klar til at hjælpe dig.

Ændre din adgangskode

Hov, der skete en fejl!
Det kan skyldes, at du har indtastet din nuværende adgangskode forkert.
Prøv eventuelt igen eller kontakt MCTC.