MC nyheder

Ny Bimota i sidste test

  • Bimota Tesi H2 test MCTC (1).jpg
  • Bimota Tesi H2 test MCTC (3).jpg
  • Bimota Tesi H2 test MCTC (4).jpg
  • Bimota Tesi H2 test MCTC (2).jpg
  • Bimota Tesi H2 test MCTC (6).jpg

Efter nogle måneders corona-forsinkelse nærmer Bimotas vilde comeback-maskine "Tesi H2" sig angiveligt produktionsstadiet og forventes klar til levering senere i år.

Da vi første gang hørte om Kawasakis investering i Bimota sidste år og så den vilde Tesi H2 tæt på, var meldingen, at modellen ville gå i produktion i juni 2020. Siden da har corona-epidemien dog gået sin gang kloden over, og udviklingen har været lukket helt ned og haft svært ved at skaffe dele. 

Testvideo fra Umbria
Sidste uge offentliggjorde Bimota dog en video, hvor den nye Tesi H2 undergår afsluttende tests på Autodromo dell'Umbria i Magione, Italien. De blottede kulfiberpaneler mangler stadig en gang lak, men ellers lader motorcyklen til at være så godt som færdig, og det er fascinerende at se det specielle forhjulsophæng i funktion og høre den kompressorladede rækkefirer fra Kawasaki H2 spinde.

  Tesi H2 har et atypisk chassis med navstyret forhjul i stedet for gaffelben.

I et interview med motorcyclenews.com fortæller Bimota-repræsentanten Gianluca Galasso da også, at de satser på at gøre de første 20 eksemplarer færdig i løbet af næste måned og klar til levering i september. Den mindre model KB4 er også stadig på programmet, men forventes først lanceret i foråret 2021.

Du kan se den vilde Bimota Tesi H2 i aktion i videoen herunder, og så ser vi frem til forhåbentlig at opleve den i virkeligheden snart!

Har du glemt din adgangskode?

Indtast dit 7-cifrede medlemsnummer nedenfor og tryk ”Nulstil adgangskode”, så modtager du snarest en e-mail med en midlertidig adgangskode.

Hvis der ikke er tilknyttet en e-mailadresse til dit medlemskab – eller hvis du har glemt dit medlemsnummer – bedes du kontakte os på info@mctc.dk eller telefon 86 11 62 00, hvor vi sidder klar til at hjælpe dig.

Ændre din adgangskode

Hov, der skete en fejl!
Det kan skyldes, at du har indtastet din nuværende adgangskode forkert.
Prøv eventuelt igen eller kontakt MCTC.