MC nyheder

Ny Ducati med adaptiv fartpilot?

Udvikling af nye elektroniske sikkerhedssystemer er en vigtig del af Ducatis "Safety Road Map 2025" strategi – og rygter svirer om, at en ny Multistrada 1260 GT med radarsensor allerede nu er på trapperne?

Ducatis udvikling af nye teknologier for øget trafiksikkerhed har blandt andet ført dem sammen med Audi og Ford, da de tidligere på året deltog i den første amerikanske demonstration af et kommunikationssystem, som forbinder køretøjer, gadeinfrastruktur og fodgængere.

ConVeX-projektet (Connected Vehicle to Everything) er en vigtig del af Ducatis "Safety Road Map 2025" strategi, som er rettet mod udvikling af nye sikkerhedssystemer og teknologier. De første stadier af denne strategi er planlagt til lancering i 2020, hvor det forlyder, at kurve-ABS udvides til at omfatte hele Ducatis modelprogram.

Mere banebrydende er, at Ducati til 2020 også har varslet en motorcykel udstyret med radarsensorer - og rygter peger på, at italienerne er på vej med en Multistrada 1260 GT med adaptiv fartpilot.

Udviklingen af aktiv fartpilot til motorcykler er klart en kompliceret opgave, da pludselig fartændring eller opbremsning kan føre til tab af kontrol over køretøjet. Ducati har dog arbejdet med udvikling af teknologien siden 2014, og det bliver spændende at se, hvor bredt et virkeområde de på nuværende tidspunkt kan dække.

Funktioner og omfanget af systemet er endnu ukendt, men forestillingerne går på et radarsystem, der kan måle og elektronisk regulere motorcyklens hastighed i forhold til trafikken fremad - og en bagudrettet radar, der overvåger blinde vinkler og advarer om eventuelt et køretøj, der hurtigt nærmer sig bagfra.

Nyhederne om Ducatis sikkerhedssystemer forventes afsløret ved Ducati World Premiere 2020, som afvikles i Rimini, Italien 23. oktober 2019.

Har du glemt din adgangskode?

Indtast dit 7-cifrede medlemsnummer nedenfor og tryk ”Nulstil adgangskode”, så modtager du snarest en e-mail med en midlertidig adgangskode.

Hvis der ikke er tilknyttet en e-mailadresse til dit medlemskab – eller hvis du har glemt dit medlemsnummer – bedes du kontakte os på info@mctc.dk eller telefon 86 11 62 00, hvor vi sidder klar til at hjælpe dig.

Ændre din adgangskode

Hov, der skete en fejl!
Det kan skyldes, at du har indtastet din nuværende adgangskode forkert.
Prøv eventuelt igen eller kontakt MCTC.