MC nyheder

Ny F4: Er dette verdens smukkeste mc?

  • MV_Agusta_Claudio_001.jpg
  • MV_Agusta_Claudio_012.jpg
  • MV_Agusta_Claudio_011.jpg
  • MV_Agusta_Claudio_009.jpg
  • MV_Agusta_Claudio_008.jpg
  • MV_Agusta_Claudio_006.jpg
  • MV_Agusta_Claudio_014.jpg
  • MV_Agusta_Claudio_015.jpg
  • MV_Agusta_Claudio_017.jpg
  • MV_Agusta_Claudio_018.jpg
  • MV_Agusta_Claudio_021.jpg
  • MV_Agusta_Claudio_031.jpg
  • MV_Agusta_Claudio_026.jpg
  • MV_Agusta_Claudio_027.jpg
  • MV_Agusta_Claudio_038.jpg
  • MV_Agusta_Claudio_037.jpg
  • MV_Agusta_Claudio_034.jpg
  • MV_Agusta_Claudio_035.jpg

Denne MV Agusta markerer enden på en æra. Det er nemlig den sidste "nye" F4-model, før en afløser præsenteres engang næste år. Og den er selvfølgelig opkaldt efter manden, myten, legenden: Claudio Castiglioni.

De seneste år har MV Agusta brugt mere tid på at lancere specialversioner af deres nuværende modelprogram end rent faktisk at lancere nye modeller, og der har i nogle kredse spredt sig lidt en "Peter og ulven"-stemning omkring deres præsentationer. Men denne gang burde der være grund til at følge med, for den nye F4 Claudio bliver ifølge italienerne den sidste version nogensinde af den legendariske F4.

Den ultimative F4
Dermed er "Claudio" kulminationen på 20 års udviklingsarbejde på den rækkefirer-motoriserede superbike, og det virker derfor kun rimeligt, at den bærer navnet på manden, der skabte både den oprindelige F4 og MV Agustas genopstandelse som mærke. Claudio Castiglioni har, udover MV Agusta F4, været skaberen bag store modeller fra Cagiva, Moto Morini, Husqvarna og Ducati (siger "916" jer noget?), men han døde som kun 64-årig tilbage i 2011.

MV Agusta F4 Claudio laves kun i 100 eksemplarer, og prisen er af typen: "Hvis du skal spørge, har du ikke råd".

Han er dog stadig en betydningsfuld person hos MV Augsta og selvom han faktisk også lagde navn til F4 CC tilbage i 2006, fandt italienerne det passende, at den sidste F4-motorcykel skulle bære hans navn. Og sikke en motorcykel det er, intet sted er der sparet på MV Agusta F4 Claudio, der er en de vildeste kombinationer af stil og præstationer, vi har set.

Vilde specifikationer
Den 998-kubiks rækkefirer leverer 205 hk i gadetrim og massive 212 hk med racer-ECU og -udstødning, bremserne er de nye Brembo Stylema, der også findes på Ducati V4 Panigale og Kawasaki H2, og affjedringen klares med Öhlins topkomponenter både for og bag. Elektronikken er kraftigt influeret af WorldSBK og giver føreren mulighed for fuld kontrol over opsætningen af alt – helt ned til et punkt, hvor motorcyklen kan huske specifikke traction-control-parametre for forskellige sving på en bane takket være indbygget GPS.

Det er desværre nok sådan her, de fleste eksemplarer af den vilde racer kommer til at tilbringe deres tilværelse.

Det hele administreres i bedste racerstil gennem knapper på styret og en skærminstrumentering, der er udviklet og designet specielt til denne model. F4 Claudio gør også brug af letvægtsmaterialer over hele motorcyklen, lige fra titaniumsplejlstænger i motoren til greb, fodhvilere og hjulbolte i aluminium. Det mest synlige eksempel er dog mængden af kulfiber, som både alle kåbedele samt de 10-egede fælge er lavet i.

Lakeringen lader de fleste steder kulfibervævningen skinne igennem, f.eks. på fælgene der lige supplerer med guldflager, og hele udtrykket sluttes af med striber i sølv og adskillige navneskilte og underskrifter fra Claudio Castiglioni. Mængden af fokus, der er lagt på alle små detaljer, er nærmest uhørt, og MV Agusta F4 Claudio må være en af de smukkeste motorcykler nogensinde – men prisen er da også 498.000 kroner uden dansk afgift. Klik dig igennem galleriet øverst i artiklen og bedøm selv!

Har du glemt din adgangskode?

Indtast dit 7-cifrede medlemsnummer nedenfor og tryk ”Nulstil adgangskode”, så modtager du snarest en e-mail med en midlertidig adgangskode.

Hvis der ikke er tilknyttet en e-mailadresse til dit medlemskab – eller hvis du har glemt dit medlemsnummer – bedes du kontakte os på info@mctc.dk eller telefon 86 11 62 00, hvor vi sidder klar til at hjælpe dig.

Ændre din adgangskode

Hov, der skete en fejl!
Det kan skyldes, at du har indtastet din nuværende adgangskode forkert.
Prøv eventuelt igen eller kontakt MCTC.