MC nyheder

Ny MotoGP-simulator: Brug din egen mc

Motorcykelsimulatoren "Moto Trainer" leverer så virkelighedstro en oplevelse, at MotoGP har indgået et officielt samarbejde med dem til træning af kørere – og du kan købe én til stuen og bruge den med din egen mc.

Nu kan du tilbringe vinteren i sadlen på din egen motorcykel med at trække knæet langs alverdens racerbaner, også selvom det sner udenfor og du ikke forlader din stue. Simulatoren Moto Trainer lader dig nemlig spænde din egen motorcykel fast, så du kan træne svinglinjer og bremsepunkter på mere indlevende vis, end de fleste computerspil tilbyder.

Kobl din mc til simulatoren
Moto Trainer fås i forskellige versioner, og den billigste, der koster 36.500 kroner eksklusiv moms og levering, indeholder de fleste synlige dele, som rammen og kassen. Med den kan du efterligne kørevideoer, men den kan ikke omsætte motorcyklens bevægelser til handling i et spil, så det er så at sige rent efterabning.

Næste pakke (til 81.000 kroner) indeholder foruden ovennævnte også de sensorer og motorer til nedlægning, der gør det muligt, at bruge din motorcykel som en forstørret Xbox- eller PC-controller, så dine bevægelser kan omsættes til handling i det officielle MotoGP-spil, mens næste pakke til 96.000 kroner derudover tilføjer en motor på forgaflen, der simlurer bremsetryk og acceleration.

Bruges til MotoGP-træning
Den ultimative Moto Trainer koster 111.000 kroner og kommer inklusive en kraftig PC og MotoGP-spillet, og er ligesom den MotoGP-racerkørerne fremover kommer til at træne på. Der skulle angiveligt være både onboard-videoer til efterligning af alle MotoGP-banerne verden over, og det samme gælder digitale versioner til MotoGP-spillet, så man selv kan køre.

Vi ved ikke med jer, men vi synes, at både vinterpausen og hele eSports-grenen pludselig ser noget mere interessant ud! Se Moto Trainer simulatoren i aktion herunder:

Har du glemt din adgangskode?

Indtast dit 7-cifrede medlemsnummer nedenfor og tryk ”Nulstil adgangskode”, så modtager du snarest en e-mail med en midlertidig adgangskode.

Hvis der ikke er tilknyttet en e-mailadresse til dit medlemskab – eller hvis du har glemt dit medlemsnummer – bedes du kontakte os på info@mctc.dk eller telefon 86 11 62 00, hvor vi sidder klar til at hjælpe dig.

Ændre din adgangskode

Hov, der skete en fejl!
Det kan skyldes, at du har indtastet din nuværende adgangskode forkert.
Prøv eventuelt igen eller kontakt MCTC.