MC nyheder

Ny nordjysk Honda-forhandler

  • Autoteknika Honda MCTC (1).JPG
  • Autoteknika Honda MCTC (3).JPG

De motorcykelbegejstrede nordjyder kan nu glæde sig over, at de har fået adgang til hele Hondas motorcykelprogram hos Autoteknika i hjertet af Nordjylland.

Honda udvider nu for alvor i Nordjylland til glæde for de mange motorcykelbegejstrede nordjyder. De får nemlig nu adgang til hele Hondas modelprogram hos Autoteknika i Hjørring, der er udnævnt til ny Honda-motorcykelforhandler i Nordjylland. Det er en drøm, der går i opfyldelse for de tre indehavere af Autoteknika Henrik Leth, Morten Schneider Jensen og Carsten Østergaard.

- Vi mente, at der var langt imellem motorcykelforhandlerne i Nordjylland, og samtidig ville vi gerne have motorcykler ind som supplement til vores andre forretningsben, hvor vi tilbyder finansiel leasing af biler til privat- og erhvervskunder samt service og reparationer via vores Bosch værksted. Honda var vores topprioritet, og vi er meget glade for, at det er lykkes at blive HONDAs forhandler i Nordjylland, fortæller Henrik Leth.

Topmoderne værkstedsfaciliteter
Han glæder sig også over at beliggenheden og de mange kvadratmeter på adressen Læsøvej i Hjørring, som er det perfekte sted at skabe en unik motorcykelforretning.

- Vi har topmoderne værkstedsfaciliteter med specialuddannede medarbejdere, så vores værkstedskunder altid kan regne med at få den høje kvalitet HONDA er kendt for, konstaterer Henrik Leth, der også vil give motorcykelkunderne mulighed for at drage fordel af virksomhedens store erfaring med at tilbyde leasingløsninger.

- Vi forventer, at kunne tilbyde købere af de lidt dyrere HONDA-modeller en attraktiv leasingløsning, siger Henrik Leth.

Autoteknika i Hjørring har tilføjet autoriseret salg og service af Honda-motorcykler til deres nuværende bil-leasingforretning.

Tættere på de Nordjyske kunder
Hos den danske HONDA Motorcykelimportør Vilh. Nellemann Handelsselskab A/S er der også begejstring for aftalen med Autoteknika.

- Vi har længe haft et ønske om at udvide i Nordjylland. Derfor er vi glade for, at vi har lavet en aftale med Autoteknika, om at de bliver autoriseret HONDA forhandler og værksted. Her får vi den perfekte beliggenhed og de perfekte lokaler samt en forhandler, der fra dag 1 kan leve op til de høje standarder, HONDA står for både som forhandler og som værksted. Det er et samarbejde, vi har store forventninger til, siger Morten Agerbæk, CEO hos den danske HONDA Importør.

Har du glemt din adgangskode?

Indtast dit 7-cifrede medlemsnummer nedenfor og tryk ”Nulstil adgangskode”, så modtager du snarest en e-mail med en midlertidig adgangskode.

Hvis der ikke er tilknyttet en e-mailadresse til dit medlemskab – eller hvis du har glemt dit medlemsnummer – bedes du kontakte os på tn@mctc.dk eller telefon 86 11 62 00, hvor vi sidder klar til at hjælpe dig.

Ændre din adgangskode

Hov, der skete en fejl!
Det kan skyldes, at du har indtastet din nuværende adgangskode forkert.
Prøv eventuelt igen eller kontakt MCTC.