MC nyheder

Ny Super Cub kommer til Danmark

  • 133903_HONDA_SUPER_CUB_C125.jpg (1)
  • 133902_HONDA_SUPER_CUB_C125.jpg
  • 133908_HONDA_SUPER_CUB_C12.jpg
  • 133909_HONDA_SUPER_CUB_C125.jpg
  • 133905_HONDA_SUPER_CUB_C125.jpg
  • 133906_HONDA_SUPER_CUB_C125.jpg
  • 133907_HONDA_SUPER_CUB_C125.jpg

Verdens mest solgte motorkøretøj kommer i en ny 125 kubiks-version, og den er i Danmark til efteråret.

Super Cub har været i produktion siden 1958 – altså i 60 år – og sidste år solgte Honda eksemplar nummer 100 million. Det gør Super Cub'en til det mest producerede motorkøretøj i verdenshistorien, og den er solgt i mere end 160 lande.

På EICMA i november 2017 viste japanerne så en ny udgave af klassikeren til at tage over fra den C 110, der de seneste år kun er solgt i Asien. Den nye Super Cub får tilnavnet C 125, og motoren er da også på netop 125 kubik – en 4-taktet, to-ventilet, luftkølet en af slagsen med lige knap 10 hestekræfter og et moment på 10,4 Nm. Tanken kan rumme 3,7 liter benzin, og på papiret skulle Cub’en kunne køre 66,7 kilometer på en enkelt liter.

Den nye Super Cub C 125 ligner den oprindelige C 100 til forveksling – retrobølgen længe leve.

Den opdaterede Honda Super Cub har ny stålramme, opgraderet slyngkobling, længere affjedring samt 17 tommer alu-fælge for og bag og enkeltkreds-ABS på skivebremsen i front (tromlebremse bagerst) foruden fuld LED-lys og Honda Smart Key.

Ifølge Honda lander Super Cub C 125 hos de danske forhandlere i november i år til en pris på 37.995 kroner inklusive leveringsomkostninger, og den kan leveres i enten blå eller rød.

Har du glemt din adgangskode?

Indtast dit 7-cifrede medlemsnummer nedenfor og tryk ”Nulstil adgangskode”, så modtager du snarest en e-mail med en midlertidig adgangskode.

Hvis der ikke er tilknyttet en e-mailadresse til dit medlemskab – eller hvis du har glemt dit medlemsnummer – bedes du kontakte os på info@mctc.dk eller telefon 86 11 62 00, hvor vi sidder klar til at hjælpe dig.

Ændre din adgangskode

Hov, der skete en fejl!
Det kan skyldes, at du har indtastet din nuværende adgangskode forkert.
Prøv eventuelt igen eller kontakt MCTC.