MC nyheder

Nyt EU-direktiv sænker kubikkrav til A2-kørekort

Nu kan man snart tage A2-kørekort på en 250-kubiks-motorcykel. ”Det bliver en lettelse for mange mindre personer,” lyder det fra FEMA.

Som reglerne er i dag, skal køreprøven til A2-kørekort (mellemstor mc) gennemføres på en motorcykel på minimum 400 kubik (mindst 20 kW, maks. 35 kW). Men med et nyt EU-direktiv, der blev offentliggjort 5. maj 2020, er kubik-kravet til A2-kørekort på vej ned.

Fra 1. november 2020 bliver det nemlig muligt at gennemføre prøven på en mc på helt ned til 250 kubik. Og det vækker glæde hos FEMA – The Federation of European Motorcyclists’ Associations – som i flere år arbejdet på at få reduceret minimums-kubikkravet.

Ifølge FEMA har statistikker fra flere europæiske lande vist, at det for kvinder og mindre mænd kan være svært at bestå manøvretestene ved køreprøven. En af grundene er, at køreskole-motorcyklerne til A2-kørekort på de nuværende (minimum) 400 kubik ofte er for tunge og for store at håndtere.

Dolf Willigers, generalsekretær for FEMA, siger: ”Vi er meget glade for, at det snart vil være muligt at gennemføre køreprøven til A2-kørekort på en 250-kubiks motorcykel. Det bliver en lettelse for mange mindre personer, for hvem de nuværende A2-køreskolemotorcykler er for store og for tunge”.

Regler for A2-kørekort

De nuværende regler for A2-kørekort foreskriver, at kørekortet giver ret til at føre tohjulet mc (med/uden sidevogn) med en maksimal motoreffekt på 35 kW (48 hk) og et forhold mellem motoreffekt og køreklar vægt på højst 0,2 kW/kg og ikke afledt af motorcykler med mere end den dobbelte maksimale motoreffekt.

Selve køreprøven skal foretages på en mc, hvor motorstørrelsen er minimum 400 kubik med en ydelse på mindst 25 kW (34 hk) og maksimum 35 kW (48 hk).

Med det nye EU-direktiv – (EU) 2020/612, som erstatter 2006/126/EC – bliver det fra 1. november 2020 muligt at tage A2-kørekortet på en mc, hvor motorstørrelsen er mindst 250 kubik. Der står dog ikke noget om, hvad motoren min./maks. må yde.

Har du glemt din adgangskode?

Indtast dit 7-cifrede medlemsnummer nedenfor og tryk ”Nulstil adgangskode”, så modtager du snarest en e-mail med en midlertidig adgangskode.

Hvis der ikke er tilknyttet en e-mailadresse til dit medlemskab – eller hvis du har glemt dit medlemsnummer – bedes du kontakte os på info@mctc.dk eller telefon 86 11 62 00, hvor vi sidder klar til at hjælpe dig.

Ændre din adgangskode

Hov, der skete en fejl!
Det kan skyldes, at du har indtastet din nuværende adgangskode forkert.
Prøv eventuelt igen eller kontakt MCTC.