MC nyheder

Nyt lovforslag for motorcyklister

  • Motorcyclists_lane_splitting_in_Bangkok,_Thailand.jpg
  • Two_riders_lane_splitting.jpg
  • borgerforslag.jpg

Et borgerforslag vil gøre det muligt for motorcykler at køre imellem vejbaner - og du kan støtte det her:

Et ændringsforslag til færdselsloven er netop blevet fremsat, og det vil gøre det lovligt for motorcyklister herhjemme at udøve det såkaldte "Lane Splitting", der er fuldt lovlig og meget anvendt praksis i mange andre lande. Lane Splitting dækker over motorcyklisters kørsel mellem biler og andre køretøjer i tæt trafik.

Borgerforslaget lægger op til, at motorcyklister på danske veje må køre imellem trafikken ved langsom og stillestående trafik på både motor- og landeveje samt i byerne. Det indeholder også et forslag om at lade motorcykler køre i busbanerne.

For at borgerforslaget tages op i Folketinget, skal det have 50.000 støtter. På nuværende tidspunkt (6 dage efter oprettelsen) har forslaget allerede fået omkring 2.500 støtter, og forslaget løber frem til 18. august 2018.

Hvis du er for, at motorcykler må køre imellem rækkerne af større køretøjer i Danmark, kan du give din opbakning til forslaget her, hvor du også kan læse meget mere - det er gratis og kræver kun NemID og et par minutters indsats.