MC nyheder

Officielt: Kinesisk H-D i 2020

Harley-Davidson har offentliggjort sin nye kinesiske samarbejdspartner, der skal bygge og sælge mærkets modeller i Asien.

For omtrent et år siden rystede Harley-Davidson motorcykelbranchen med udmeldingen om en ny,  omfattende fremtidsstrategi, der blandt blandt andet fokuserede på el, offroad og Asien, og generelt markerede et skift for den normalt så traditionsbundne virksomhed.

Og nu har det amerikanske mærke så offentliggjort, at de fra næste år ikke vil være helt så amerikanske som tidligere. Sidst i 2020 bliver det nemlig muligt at købe kinesisk udviklede og producerede motorcykler hos kinesiske forhandlere med Harley-Davidson-mærket på tanken.

Den første Qianjiang-Harley bliver en 338-kubik "premium-motorcykel".

Motorcyklerne skal tælle en serie modeller på 250 til 500 kubik udviklet i samarbejde med, og produceret af, Qianjiang Motorcycle Company Limited i Kina. Produktionen og salget i Kina og Asien generelt skal hjælpe Harley-Davidson med at vækste deres internationale forretning 50 procent inden 2027.

Den første model, som er vist på billederne her, får en 338-kubik paralleltwin, og sælges som en "premium"-model - efter kinesiske standarder formodentlig. Den kommer på markedet i Kina allerede næste år, men planen er at udvide forretningen til andre asiatiske lande umiddelbart efter. 

Har du glemt din adgangskode?

Indtast dit 7-cifrede medlemsnummer nedenfor og tryk ”Nulstil adgangskode”, så modtager du snarest en e-mail med en midlertidig adgangskode.

Hvis der ikke er tilknyttet en e-mailadresse til dit medlemskab – eller hvis du har glemt dit medlemsnummer – bedes du kontakte os på info@mctc.dk eller telefon 86 11 62 00, hvor vi sidder klar til at hjælpe dig.

Ændre din adgangskode

Hov, der skete en fejl!
Det kan skyldes, at du har indtastet din nuværende adgangskode forkert.
Prøv eventuelt igen eller kontakt MCTC.