MC sport

MotoGP er tilbage – i nye rammer

Meget vil være anderledes, når MotoGP starter på Jerez i weekenden. Men spændingen virkede intakt på banen, da Yamaha sendte en skarp besked til konkurrenterne under onsdagens træning.

Som andre sportsgrene og events, der har kæmpet sig tilbage fra corona-lockdown, vil MotoGP også være markant anderledes i 2020. Weekendens opstart på Jerez-banen i Spanien bliver det første race i en perlerække af europæiske MotoGP-løb, som køres uden tilskuer, hvor alle deltagerne skal bære mundbind, og med en begrænset ceremoni og fejring efter racene med mere.

Men kørerne virkede klar som forårskåde heste, da de 15. juli blev sluppet ud af garagerne og løs på Jerez-banen, og der bliver garanteret ikke mangel på dueller og spænding, når vi 19. juli endelig kan vende tilbage til en slags normal sommersøndag med motorcykel-race i kongeklassen.

Yamaha-duoen Maverick Viñales og Fabio Quartararo toppede tidstabellen og henviste Hondas regerende verdensmester, Marc Marquez, til tredjepladsen, da de 15 hurtigste kørere sluttede onsdagens træning inden for et sekund.

Den spanske Yamaha-fabrikskører Viñales #12 mestrede bedst de varme forhold med asfalttemperaturer over 50 grader og afslutte den sidste test før sæsonstart øverst i den samlede stilling med tiden 1: 37.793.

Den eneste anden kører i 1: 37'erne i eftermiddagsessionen var Fabio Quartararo på Petronas Yamaha – og franskmanden var kun + 0,118 sekund efter Viñales.

Marc Marquez hurtigste tid fra den noget køligere morgentræning rakte til en tredje samlet tid. Suzukis Alex Rins blev fjerde foran Valentino Rossi og en imponerende hurtig Aleix Espargaro på Aprilia. De satte alle deres hurtigste tid under morgenens træning, ligesom Cal Crutchlow, LCR Castrol Honda, der var syvende hurtigst.

Jack Miller, Pramac Racing var ottende mand på listen – og den australske kører sluttede derved dagen som den sammenlagte hurtigste Ducati-kører.

Topti i MotoGP-test:

  1. Maverick Viñales (Monster Energy Yamaha) – 1:37.793
  2. Fabio Quartararo (Petronas Yamaha SRT) + 0.118
  3. Marc Marquez (Repsol Honda Team) + 0.148
  4. Alex Rins (Team Suzuki Ecstar) + 0.400
  5. Valentino Rossi (Monster Energy Yamaha) + 0.429
  6. Aleix Espargaro (Aprilia Racing Team Gresini) + 0.492
  7. Cal Crutchlow (LCR Castrol Honda) + 0.520
  8. Jack Miller (Pramac Racing) + 0.555
  9. Joan Mir (Team Suzuki Ecstar) + 0.587
  10. Francesco Bagnaia (Pramac Racing)

    Se fuld resultatliste med mere på www.motogp.com 

Har du glemt din adgangskode?

Indtast dit 7-cifrede medlemsnummer nedenfor og tryk ”Nulstil adgangskode”, så modtager du snarest en e-mail med en midlertidig adgangskode.

Hvis der ikke er tilknyttet en e-mailadresse til dit medlemskab – eller hvis du har glemt dit medlemsnummer – bedes du kontakte os på info@mctc.dk eller telefon 86 11 62 00, hvor vi sidder klar til at hjælpe dig.

Ændre din adgangskode

Hov, der skete en fejl!
Det kan skyldes, at du har indtastet din nuværende adgangskode forkert.
Prøv eventuelt igen eller kontakt MCTC.