MC nyheder

På eventyr med KTM

  • 790_Adventure_001.jpg
  • 790_Adventure_004.jpg
  • 790_Adventure_002.jpg
  • 790_Adventure_003.jpg
  • 790_Adventure_005.jpg
  • 790_Adventure_013.jpg
  • 790_Adventure_012.jpg

EICMA 2018 var lig med fire nye KTM-modeller, hvor 790 Adventure og 790 Adventure R gjorde sig særligt bemærket.

Selvom KTM allerede havde afsløret den opdaterede 1290 Super Duke GT på Intermot i Köln i oktober, var der alligevel plads til mc-nyheder på årets EICMA-messe.

I Milano kunne østrigerne nemlig løfte sløret for intet mindre end fire nyheder til sæson 2019 bestående af 790 Adventure, 790 Adventure R, 690 SMC R og 690 Enduro R.

Specielt 790 Adventure og 790 Adventure R tiltrak ekstra opmærksomhed blandt publikum, da lagenerne blev revet af. De nye eventyrerne har været ventet med spænding, og ud fra førstehåndsindtryk og de dertilhørende specifikationer er der ikke grund til at tro, at de nye eventyrere kommer til at skuffe.

Rejse-enduro for alle pengene

KTM kalder selv den nye 790 Adventure for en ”sporty rejse-mc” til rejse-enduro-fans, hvor R-versionen er mere hardcore offroad med blandt andet knopdæk, længere affjedringsvandring og lavere vindskærm.

For begge versioner gælder det, at motoren er den nye generation ”LC8c” parallel-twin (kendt fra 790 Duke) på 799 kubik, som yder 95 hestekræfter, og som er udstyret med to balanceaksler for færre rystelser.

Den samlede tørvægt lander på 189 kilo, og med en tank på 20 liter lover KTM en rækkevidde på op til 450 kilometer på en enkelt tankning.

Både 790 Adventure med og uden ”R” kommer med TFT-skærm, 43 mm Apex USD-forgaffel fra WP, højdejusterbart sæde, traction-control, kurve-ABS samt Offroad ABS og Offroad Ride Mode (R har også Rally Mode). Quick Shift og cruise-control kan tilkøbes som ekstraudstyr.

De danske priser på de nye KTM-modeller kendes endnu ikke.

Husk, at du kan læse mere om KTM og alle de andre nyheder fra årets EICMA i Touring Nyt 9/2018, som udkommer i starten af december.

Har du glemt din adgangskode?

Indtast dit 7-cifrede medlemsnummer nedenfor og tryk ”Nulstil adgangskode”, så modtager du snarest en e-mail med en midlertidig adgangskode.

Hvis der ikke er tilknyttet en e-mailadresse til dit medlemskab – eller hvis du har glemt dit medlemsnummer – bedes du kontakte os på info@mctc.dk eller telefon 86 11 62 00, hvor vi sidder klar til at hjælpe dig.

Ændre din adgangskode

Hov, der skete en fejl!
Det kan skyldes, at du har indtastet din nuværende adgangskode forkert.
Prøv eventuelt igen eller kontakt MCTC.