Hvis du er én af dem, der ser frem at opleve den nye Pan America-model fra Harley-Davidson, så er der godt nyt.
Den store adventure-tourer, som vi også tidligere har skrevet om her på siden, bliver nemlig snart offentliggjort online.
De første glimt får vi allerede 19. januar 2021 til Harley-Davidsons "2021 Global Digital Event", hvor mange af årets nyheder bliver præsenteret.
Selve præsentationen af Pan America løber af stablen cirka en måned senere – mandag 22. februar – og du kan følge med i begge live-præsentationer ved at tilmelde dig her.