MC sport

3 x Yamaha i Jerez

Yamaha satte sig på hele podiet i årets MotoGP #2. Men det var igen Petronas Yamahas Fabio Quartararo, som besejrede fabrikskørerne i et race fuld af overraskelser.

Weekendens første store overraskelse kom, da den skadede regerende verdensmester Marc Marquez dukkede op nærmest som et spøgelse ingen havde forventet at se. Han kørte sin Repsol Honda i lørdagens træning – men måtte erkende, at generne fra den brækkede overarm ikke gjorde det muligt at deltage i racet.  

I søndagens race forvandlede den 21-årige Fabio Quartararo sin pol til omgående føring. Franskmanden så reelt kun tom asfalt foran sig og øgede sin afstand til resten af feltet racet igennem, efter Maverick Viñales mislykkedes med en overhaling i starten af racet - hvilket også slap 41-årige Valentino Rossi forbi til andenpladsen.

Quartararo var urørlig, men dramaet udfoldede sig bagved allerede i banens første kurve, da Miguel Oliveira (Red Bull KTM Tech3) blev ramt af Brad Binder (Red Bull KTM Factory Racing), ligesom Bradley Smith (Aprilia Racing) også blev involveret. Oliveira styrtede og udgik, imens Binder og Smith kom videre.

Quartararo var i starten en halv sekund hurtigere per omgang en alle andre, og allerede på 6. omgang var franskmandens føring udbygget til knap tre sekunder.

Herefter var det Pramac Ducatis Francesco Bagnaia, der imponerende kæmpede sig forbi Yamaha fabrikskørerne og til, hvad der lignede en sikker podieplads – indtil Ducatien fik motorproblemer og lagde blå olieskyer over hele banen, så den stærkt kørende Bagnaia fik det sorte flag og måtte udgå seks omgange før mål.

Bagnaias exit bragte Rossi tilbage på andenpladsen og Viñales på tredje. Teamkollegaen brugte alle tricks for at kæmpe sig forbi The Doctor, men det lykkedes først da Rossi kørte for bredt i et sving to omgange inden målflaget – og Yamaha satte et fuldt podie for første gang siden 2014 med Quartararo på 1., Viñales 2. og Rossi 3.

Med en asfalt temperatur på 63 grader lignede Jerez-racet mod slutningen nærmest et udskillelsesløb. Dog ikke for japanske Takaaki Nakagami (LCR Honda), som kørt sit livs MotoGP og sluttede på fjerdepladsen lige i hælene på fabriks-Yamaha duoen.

Ducati havde en hård weekend. Jack Miller kom bedst fra start af de hårdt kæmpende Pramac Racing-kørere – men Miller styrtede cirka midt i racet i kampen om fjerdepladsen mod teamkollegaen Bagnaia.

Suzukis Joan Mir kæmpede sig til en flot 5.plads, og den skade teamkollega Alex Rins på 10. 

Ducatis fabrikskørere lavede en generelt mere anonym optræden. Danilo Petrucci styrtede, men Andrea Dovizioso #4 fik med en konstant og sikker indsats atter tilkæmpet sig vigtige point på 6. pladsen.

KTM havde virkelig fået fart i raceren på den krogede Jerez-bane, men heldet var ikke med den ellers superhurtige Brad Binder, som styrtede. Pol Esparagro kæmpede hårdt weekenden igennem, og sluttede på 7. pladsen.    

Ikke alt var rosenrødt i Yamaha-lejren heller, da Franco Morbidellis M1’er også gav op under Spaniens bagende sol i 37 graders varme. Det lignede en næsten tro kopi af Rossis exit fra debutracet weekend før – hvilket giver anledning til bekymringer for Yamaha-motorernes holdbarhed.

Næste MotoGP køres 9. august på Brno-banen i Tjekkiet.

Top 10 i MotoGP på Jerez:
1. Fabio Quartararo (Petronas Yamaha SRT)
2. Maverick Viñales (Monster Energy Yamaha MotoGP) + 4.495
3. Valentino Rossi (Monster Energy Yamaha MotoGP) + 5.546
4. Takaaki Nakagami (LCR Honda Idemitsu) + 6.113
5. Joan Mir (Team Suzuki Ecstar) + 7.693
6. Andrea Dovizioso (Ducati Team) + 12.554
7. Pol Espargaro (Red Bull KTM Factory Racing) + 17.488
8. Alex Marquez (Repsol Honda Team) + 19.357
9. Johann Zarco (Hublot Reale Avintia) + 23.523
10. Alex Rins (Team Suzuki Ecstar) + 27.091

Se fuld resultatliste med mere på www.motogp.com

Har du glemt din adgangskode?

Indtast dit 7-cifrede medlemsnummer nedenfor og tryk ”Nulstil adgangskode”, så modtager du snarest en e-mail med en midlertidig adgangskode.

Hvis der ikke er tilknyttet en e-mailadresse til dit medlemskab – eller hvis du har glemt dit medlemsnummer – bedes du kontakte os på info@mctc.dk eller telefon 86 11 62 00, hvor vi sidder klar til at hjælpe dig.

Ændre din adgangskode

Hov, der skete en fejl!
Det kan skyldes, at du har indtastet din nuværende adgangskode forkert.
Prøv eventuelt igen eller kontakt MCTC.