MC sport

KTM viser overarm i Catalunya GP

Circuit de Barcelona-Catalunyas udfordrende blanding af høj fart og skarpe hårnålesving var et perfekt match for KTM's Miguel Oliveira – imens straffe til storfavoritten Fabio Quartararo bombede ham ned på sjettepladsen.

Den mesterskabsførerende Quartararo på fabriks-Yamahaen var stærkest under træning og tog pole ved årets 7. af i alt 19 MotoGP-afdelinger. Men søndagens race dominerede Red Bull KTM’s Oliveira ved at fører 21 ud af 24 omgange og score teamets første sejr i 2021. Oliveira følger dermed sin 2. plads i Italien op med 1. pladsen i Spanien – hvilket er portugiserens tredje GP-sejr på to sæsoner og den først i Red Bull KTM Factory Racing-farver.

 
Foto: Rob Gray (Polarity Photo)

Yamahas Fabio Quartararo lagde pres på Olivera over mange omgange og med 12 omgange tilbage af racet var han endda kortvarigt forbi og på førstepladsen – men Miguel Olivera kæmpede sig hurtigt tilbage i front, og kørte et fejlfrit race på en vanskelig bane.

 
Foto: Rob Gray (Polarity Photo)

Det samme kan ikke siges om franskmanden Quartararo, der kørte over målstregen som nummer tre efter den stærkt kørende landsmand Johan Zarco (Pramac Ducati).

Men Quartararo blev kun noteret for 6. pladsen i Catalunya GP efter han både fik 3 sekunders straffe for at havde skudt genvej foran Jack Miller, som derved sluttede 3. for Ducati – derefter fik Quartararo også en straf for at have kørt med åbnet læderdragt og uden brystbeskytter på de sidste omgange af racet, hvilket bragte ham bagved Johan Mir på 4. og Maverick Viñales på 5.

Quartararo fører dog stadig den samlede stilling med 115 point, foran landsmanden Zarco med 101 point, og australieren Miller på 90 point – imens weekendens sejr rykkede Oliveira op på syvende pladsen.

Circuit de Barcelona-Catalunya har siden 1992 været en populær MotoGP-bane, men den catalanske asfalt blev i år beskrevet som glat, ujævn og vanskelig for de forskellige teams at bedømme med hensyn til vejgreb og dækslitage til racet. Der var da også en del styrt undervejs med blandt andre KTM-kollegaerne Iker Lecuona, Danilo Petrucci, Hondas Marc Marquez, Pol Espargaro, Aleix Espargaro på Aprilia og Valentino Rossi på Petronas Yamaha.

Næste runde er Motorrad Grand Prix Deutschland som afvikles 18. - 20. juni.

 

Har du glemt din adgangskode?

Indtast dit 7-cifrede medlemsnummer nedenfor og tryk ”Nulstil adgangskode”, så modtager du snarest en e-mail med en midlertidig adgangskode.

Hvis der ikke er tilknyttet en e-mailadresse til dit medlemskab – eller hvis du har glemt dit medlemsnummer – bedes du kontakte os på info@mctc.dk eller telefon 86 11 62 00, hvor vi sidder klar til at hjælpe dig.

Ændre din adgangskode

Hov, der skete en fejl!
Det kan skyldes, at du har indtastet din nuværende adgangskode forkert.
Prøv eventuelt igen eller kontakt MCTC.