Coronavirus udskyder atter camp-åbning

Forsøgene på at undgå spredning af COVID-19 rykker igen åbningen af MC Touring Camp, som nu er udskudt på ubestemt tid.

Mandag 6. april 2020 forlængede Statsministeren en række restriktioner til foreløbig 10. maj 2020. Dette betyder desværre også, at vi er nødt til at udsætte åbningen af MC Touring Camp yderligere, og der bliver ikke meldt nyt ud før efter denne dato.

Da det for nærværende ikke er til at vide hvilke restriktioner, der bliver de næste, der lempes eller ophæves, kan vi endnu ikke sige noget om hvornår MC Touring Camp kan åbnes. Men vi kan love, at vi følger nøje med i udviklingen, og vi åbner lige så snart at det kan ske indenfor de gældende regler.

Det vil fortsat være sådan, at de der har booket hytter i nedlukningsperioden får deres penge retur (hele det betalte beløb inklusive gebyr). Man behøver stadig ikke kontakte kontoret eller MC Touring Camp angående dette, da det vil ske automatisk, ligesom kontoret vil kontakte lejer, hvis der er behov for det.

Det gælder også fortsat, at da sæsonen for fastliggere kortes af, bliver prisen reduceret. Men vi kan først tage stilling til hvor meget, når vi ved, hvornår vi kan åbne.

Vi beklager og håber, at alle har forståelse for situationen.

Søren Holm Bendtsen, Forretningsfører
Lene Michelsen, Formand

Glemt kodeord?

Indtast dit medlemsnummer og tryk reset. Hvis du ikke har en e-mail adresse tilknyttet dit abonnement skal du ringe til MCTC på 86 11 62 00

Ændre dit kodeord

Hov, der skete en fejl!
Det kan skyldes, at du har indtastet dit nuværende kodeord forkert.
Prøv eventuelt igen eller kontakt MCTC.