MC nyheder

Royal Enfield Meteor: Nu med danske priser

Danske priser på Royal Enfield Meteor 350 er nu klar, og som en ekstra bonus følger der også velkomstpakke og tre års vejhjælp med til Meteor og alle andre nye Euro 5-modeller fra Royal Enfield.

Det er ikke lang tid siden, vi her på mctc.dk kunne fortælle om den nye pendlermodel fra Royal Enfield, Meteor 350, som kommer i tre udgaver.

På daværende tidspunkt var priserne ikke klar, men det er de nu, oplyser den danske importør, ProAtv i Sæby:

57.999 kr. for Fireball, 58.999 kr. for Stellar og 59.999 kr. for Supernova.

Meteor 350 forventes at lande herhjemme i andet kvartal 2021.

 

 

Velkomstpakke og tre års vejhjælp

Som noget nyt i 2021, får man også en velkomstpakke og vejhjælp med i prisen, når man køber en Meteor 350. Det samme gælder desuden for alle Royal Enfields Euro 5-modeller: Meteor 350, Himalayan, Interceptor 650 og Continental GT 650.

Ifølge ProAtv bliver vejhjælpen leveret af firmaet Allianz, og vejhjælpen gælder i tre år.

Men man må håbe, at vejhjælpen ikke er et vink med en vognstang om, hvor pålidelige de nye Royal Enfield-modeller er.

I MCTC's test af Royal Enfield Interceptor 650 var der dog ikke noget, der tydede på, at kvaliteten ikke skulle være i orden.

Testen – og meget andet spændende mc-stof – kan du læse i seneste udgave af MCTC's medlemsmagasin. Hvis du endnu ikke er medlem af MCTC, kan du bestille medlemskab ved at trykke på billedet nedenfor.

 

Har du glemt din adgangskode?

Indtast dit 7-cifrede medlemsnummer nedenfor og tryk ”Nulstil adgangskode”, så modtager du snarest en e-mail med en midlertidig adgangskode.

Hvis der ikke er tilknyttet en e-mailadresse til dit medlemskab – eller hvis du har glemt dit medlemsnummer – bedes du kontakte os på tn@mctc.dk eller telefon 86 11 62 00, hvor vi sidder klar til at hjælpe dig.

Ændre din adgangskode

Hov, der skete en fejl!
Det kan skyldes, at du har indtastet din nuværende adgangskode forkert.
Prøv eventuelt igen eller kontakt MCTC.