MC nyheder

Seat præsenterer motorcykel

Den spanske bilfabrikant Seat har meddelt, at de planlægger et indtog på motorcykelmarkedet, og at den første model allerede præsenteres næste uge.

Fra næste år er det ikke kun mærker som BMW, Suzuki og Honda, der er at finde på både fire- og tohjulede køretøjer, for den spanske bilproducent Seat, der er del af Volkswagen-koncernen, har i en pressemeddelelse offentliggjort, at deres første motorcykel kommer på markedet i 2020.

Modellen, der indtil videre bærer navnet eScooter, bliver præsenteret i konceptform på Smart City Expo kongressen i Barcelona næste uge og er del af Seats strategi for øget urban mobilitet. Derfor er det en motorcykel i 125-kubik maxiscooter-kategorien, der bliver præsenteret som første model.

I virkeligheden er den dog på nul kubik, for eScooter er 100 procent elektrisk og udviklet i samarbejde med elmotorcykelfabrikanten Silence, der holder til i Barcelona, som er den europæiske by med fleste motorcykler per indbygger.

Seat eScooter præsenteres for offentligheden 19. november, men forventes at ramme de europæiske forhandlere allerede i 2020. Det bliver spændende at se både den og hvad, vi ellers kan forvente i motorcykelregi fra Seat fremover.

Har du glemt din adgangskode?

Indtast dit 7-cifrede medlemsnummer nedenfor og tryk ”Nulstil adgangskode”, så modtager du snarest en e-mail med en midlertidig adgangskode.

Hvis der ikke er tilknyttet en e-mailadresse til dit medlemskab – eller hvis du har glemt dit medlemsnummer – bedes du kontakte os på info@mctc.dk eller telefon 86 11 62 00, hvor vi sidder klar til at hjælpe dig.

Ændre din adgangskode

Hov, der skete en fejl!
Det kan skyldes, at du har indtastet din nuværende adgangskode forkert.
Prøv eventuelt igen eller kontakt MCTC.