MC sport

Triple up for Bautista

Ducati skrev sig ind i historiebøgerne med ikke mindre end 350 Superbike World Championship-sejre, da Alvaro Bautista i weekendens spanske afdeling scorede endnu et hattrick.

34-årige Alvaro Bautista viste atter storform, da han ligesom i årets to første afdelinger kom så og sejrede i weekendens tre løb – denne gang på hjemmebanen MotorLand Aragon i Spanien.

Ducatis V4-debut har sat en effektiv stopper for Kawasakis tidligere dominans i serien. Den tidligere MotoGP-kører Bautista ved tydeligvis, hvordan en V4-Ducati skal håndteres, og han har vundet årets ni første løb med den nye Panigale V4 R superbike.

Teamkollegaen Chaz Davies har ikke haft samme succes med sit skifte fra Ducati V2- til V4-superbike. Men på Aragon banen var han dog klart bedre kørende og snuppede en tredjeplads i lørdagens race. Den regerende firedobbelte verdensmester Jonathan Rea blev igen ”best of the rest” - og har nu scoret ni andenpladser i år.

Med ni sejre fører Bautista mesterskabet sikkert med 186 point, foran Rea med 147 point og Yamahas Alex Lowes med 100 point. Efter en dårlig sæsonstart er Ducati-teamkollegaen Davies nu rykket frem på syvende pladsen med 56 point.

Næste World Superbike afdeling afvikles på Assen TT-banen i Holland fra 12. til 14. april.

Har du glemt din adgangskode?

Indtast dit 7-cifrede medlemsnummer nedenfor og tryk ”Nulstil adgangskode”, så modtager du snarest en e-mail med en midlertidig adgangskode.

Hvis der ikke er tilknyttet en e-mailadresse til dit medlemskab – eller hvis du har glemt dit medlemsnummer – bedes du kontakte os på info@mctc.dk eller telefon 86 11 62 00, hvor vi sidder klar til at hjælpe dig.

Ændre din adgangskode

Hov, der skete en fejl!
Det kan skyldes, at du har indtastet din nuværende adgangskode forkert.
Prøv eventuelt igen eller kontakt MCTC.