MC sport

Mir vinder MotoGP 2020 for Suzuki

Efter 20 års ventetid bragte Joan Mir søndag MotoGP-verdensmesterskabet tilbage til Suzuki.

2020 har været en vild og uforudsigelig sæson siden starten i midten af juli. Stabilitet blev fremhævet som nøglen til den afkortede og intense MotoGP-serie, men storfavorit og regerende verdensmester Marc Marquez blev skadet allerede i debutracet på Jerez-banen.

Herefter startede en tæt titelkamp mellem seriens yngre kørere sultne efter succes, og 2020 har allerede bragt ni forskellige vindere og fire forskellige vindende konstruktører inden finaleracet i Portugal.

Efter to styrt i starten af sæsonen har Joan Mir vist stabil og stærk kørsel, og søndagens syvende plads i Valencia var nok til at sikre den unge spanier sit første verdensmesterskab i kongeklassen – og Suzukis første MotoGP-titel i 20 år. Mir er samtidig den første nye kører, der har vundet MotoGP-mesterskabet, siden Marc Marquez satte sig på tronen i 2013.

Efter sejre i årets to første race førte Yamaha Petronas' Fabio Quartararo i lang tid 2020-mesterskabet, men han har lige som så mange af konkurrenterne ikke kunne finde et stabilt tempo til kontinuerligt at blande sig i topkampene.

I weekendens Valencia-race kørte Quartararo af banen i sving to allerede på åbningsrunden, hvorefter franskmanden styrtede definitivt ud af racet og af VM-opgøret på niende omgang på Ricardo Tormo-banen.  

I stedet vandt team kollegaen Franco Morbidelli løbet fra pole, da han akkurat formåede at holde den hårdt kæmpende Jack Miller på Parmac Ducati bag sig over målstregen – imens Pol Espargaro (KTM), Alex Rins (Suzuki) og Brad Binder (KTM) afrundede top fem.

Team Suzuki Ecstar kunne dermed høste frugterne af en fremragende 2020-sæson, hvor resultaterne opnået af Mir og Rins har sat Suzuki på sporet af ”Triple Crown” i MotoGP med kørermesterskabet i hus - men også teammesterskabet og konstruktørmesterskab inden for rækkehvide.

Foruden at være Suzukis første VM i MotoGP siden Kenny Roberts Jr. i 2000, så er kørerverdensmesterskab i 2020 den anden for Joan Mir efter hans titel i Moto3-klassen i 2017. Mir er den 10. kører i historien, der vinder en titel med Suzuki i alle GP-kategorier, og den 6. i kongeklassen 500/MotoGP.

 

Har du glemt din adgangskode?

Indtast dit 7-cifrede medlemsnummer nedenfor og tryk ”Nulstil adgangskode”, så modtager du snarest en e-mail med en midlertidig adgangskode.

Hvis der ikke er tilknyttet en e-mailadresse til dit medlemskab – eller hvis du har glemt dit medlemsnummer – bedes du kontakte os på info@mctc.dk eller telefon 86 11 62 00, hvor vi sidder klar til at hjælpe dig.

Ændre din adgangskode

Hov, der skete en fejl!
Det kan skyldes, at du har indtastet din nuværende adgangskode forkert.
Prøv eventuelt igen eller kontakt MCTC.