Det traditionsrige Thy Træf, der også går under betegnelsen "Danmarks hyggeligste træf", vender nu stærkt tilbage efter to års coronafravær. Det sker i weekenden 12.-14. august 2022, oplyser arrangørerne i en pressemeddelelse:
"Det er med stor glæde at vi, de fem arrangerende klubber i Thy og Han Herred, kan byde velkommen til endnu et træf på den gamle campingplads i Iruplund".
"To år er der gået, hvor vi desværre ikke har kunnet byde jer velkommen. Derfor glæder vi os endnu mere til fredag 12. august, når vi åbner porten og mærker suset fra en lang kø af glade gæster, der kører ind. Vi vil sørge for billige øl, lækker mad og masser af god musik i de fire øltelte".
Thy Træf 2022 løber af stablen 12., 13. og 14. august.
Hold dig opdateret med MCTC's træfkalender
Billetterne til Thy Træf 2022 er allerede sat til salg. Men i år er der en begrænsning på 4.500 gæster, hvorfor arrangørerne opfordrer til at sikre billetter i god tid.
"Køb derfor allerede nu din billet og vær sikker på adgang til årets fest," lyder meldingen fra de fem Thy Træf-klubber MC Stompers, Sjørring MC, Han Herred MC, MC Pjatrøv og MC 5-79 Thy.
Mere information om træffet og køb af billetter kan foretages via hjemmesiden www.thytraef.dk og Facebooksiden ThyTræf.
Husk at du finder dette og mange andre mc-arrangementer – eksempelvis fælleskørsel i forbindelse med lukning af Bakken søndag 11. september 2022 – i MCTC's onlinekalender lige her.