Trehjulet turbo: En (endnu mere) vanvittig Niken

  • 4401F538-1751-4D67-9709-8A46147306B3.png
  • Niken Tubo 5.jpg
  • Turbo Niken 7.jpg
  • Niken Turbo 8.jpg

Selv i standardversion er Yamaha Niken ikke, hvad man vil kalde en "traditionel" motorcykel. Når det kommer til denne custommodel, kan du gange det prædikat med 100.

Synes du, din Yamaha Niken med sine fire gaffelben, to små forhjul og skorpionlignende frontparti ser lidt for konventionel ud? Så findes der er et australsk Yamaha-værksted ved navn Trooper Lu, der er klar til at give den en ekstrem overhaling.

Sandfarvet enduro-look, adventure-topboks og skriften "Turbo" i knaldrød kan jo gøre hvad som helst sejt - og det er også tilfældet med den turboladede Yamaha Niken. Her på redaktionen synes vi i hvert fald, at den ser tæskeond ud, og vi venter egentlig bare på, at Yamaha sætter den i produktion.

Udover turboladeren har custommodellen Akrapovic-udstødning, KYB-forgafler, topboks og ørkenlakering.

Det skader bestemt heller ikke, at turboladeren giver Niken 33 ekstra heste, hvilket hæver effekten til 148 hk, hvilket helt sikkert må klæde den. Og så lyder den dér Akropovic nok heller ikke tosset. Desuden har affjedringen fået en overhaling, men lad jer ikke narre - Niken (med eller uden Dakar-lakering) hører ikke til i terrænet.

Vi gad dog alligevel godt køre trehjuler med turbohvislen som soundtrack - hvor skriver vi os op, Yamaha?

Glemt kodeord?

Indtast dit medlemsnummer og tryk reset. Hvis du ikke har en e-mail adresse tilknyttet dit abonnement skal du ringe til MCTC på 86 11 62 00

Ændre dit kodeord

Hov, der skete en fejl!
Det kan skyldes, at du har indtastet dit nuværende kodeord forkert.
Prøv eventuelt igen eller kontakt MCTC.