MC nyheder

Triumph Scrambler 1200 klar til 2021

  • New-Scrambler1200SteveMcQueen-Hero12.jpg
  • New-Scrambler1200XC_Hero1.jpg
  • New-Scrambler1200XC_Hero3.jpg
  • Scrambler1200XC_Details6.jpg
  • Scrambler1200XC_Details1.jpg
  • Scrambler1200XC_Details2.jpg
  • Scrambler1200XC_Details5.jpg
  • Scrambler1200XC_Details10.jpg
  • New-Scrambler1200XE_Hero1.jpg
  • New-Scrambler1200XE_Hero3.jpg
  • New-Scrambler1200XE_Hero4.jpg
  • Scrambler1200XE_Details1.jpg
  • Scrambler1200XE_Details2.jpg
  • Scrambler1200XE_Details4.jpg
  • Scrambler1200XE_Details10.jpg

Triumph melder sine to retro-eventyrere, Scrambler 1200 XC og XE, klar til 2021. Samtidig lanceres en ny Steve McQueen Edition i 1.000 eksemplarer, som desværre ikke kommer til Danmark.

Som forventet har Triumph nu præsenteret 2021-udgaven af den store Scrambler, Scrambler 1200, der stadig fås i standardversionen "XC" og topversionen "XE".

Til 2021 er den 2-cylindrede rækkemotor blevet Euro 5-opdateret, og det betyder mindre udledning, men fortsat 1.200 kubik ligeud. Kræfterne er også de samme som før, men til gengæld leveres de 90 hk nu ved 7.250 o/min (tidligere 7.400 o/min), mens de 110 Nm er til rådighed ved 4.500 o/min (tidligere 3.950 o/min).

Hertil kommer småændringer som nyt udstødningssystem med forbedret varmedistribution og tre nye farvevalg – blå, grøn og sort – men udover det er det sparsomt med opdateringer.

Hyldest til Steve McQueen

Den største nyhed er derimod introduktionen af den nye Scrambler 1200 Steve McQueen Edition med unikke detaljer, speciallakering (Competition Green) og certifikat med underskrift af Triumphs CEO Nick Bloor og Steve McQueens søn Chad McQueen.

Den eksklusive Scrambler bliver dog kun produceret i 1.000 eksemplarer, og ikke nok med det så kommer den ikke engang til Danmark, oplyser Triumph til MCTC.

Men derfor skal du ikke snydes for at se præsentationen af Triumph Scrambler 1200 Steve McQueen Edition, som du finder i videoen nedenfor.

De danske priser på de nye Triumph Scrambler 1200-modeller lyder på: XC 194.500 kr., XE 208.100 kr. og Steve McQueen Edition 218.100 kr.

 

Har du glemt din adgangskode?

Indtast dit 7-cifrede medlemsnummer nedenfor og tryk ”Nulstil adgangskode”, så modtager du snarest en e-mail med en midlertidig adgangskode.

Hvis der ikke er tilknyttet en e-mailadresse til dit medlemskab – eller hvis du har glemt dit medlemsnummer – bedes du kontakte os på info@mctc.dk eller telefon 86 11 62 00, hvor vi sidder klar til at hjælpe dig.

Ændre din adgangskode

Hov, der skete en fejl!
Det kan skyldes, at du har indtastet din nuværende adgangskode forkert.
Prøv eventuelt igen eller kontakt MCTC.